Tid og sted: Campustorvet - 10:00 - 16:00
Vi har fundet lænestolene frem og planlagt en række nye aktiviteter for både store og små filosoffer. Kom og besøg os fra Filosofi i Skolen i vores hyggelige hjørne på Campustovet. Foruden vores faste stand har vi tre forskellige arrangementer på dagen:
Kl. 11.00-11.30: Børnevenlig filosofisk dialog i Lokalet O94 (Begrænset antal pladser!)
Kom og vær med i en filosofisk dialog, hvor I i fællesskab dykker ned i et af verdens mange dilemmaer sammen med én af Filosofi i Skolens dygtige facilitatorer.
Kl. 13.00–13.45: Voksenvenlig filosofisk dialog i Lokalet O94 (Begrænset antal pladser!)
Det kan være svært at forstille sig, hvad en filosofisk dialog går ud på, og derfor anbefaler vi altid at man selv prøver at være med i en dialog.
Kl. 13:00-13:45: Filosofi med børn – demosession og udpakning (for voksne med interesse for facilitering)
Er du nysgerrig efter at vide mere om facilitering af en god dialog eller et godt møde? Så kom og vær med, når én af Filosofi i Skolens dygtige facilitatorer faciliterer en demosession og laver en udpakning, hvor vedkommende fortæller om forskellige faciliteringsværktøjer.