Skip to main content
Center for Landdistriktsforskning - CLF

Vandkantsdanmark vinder frem

Ordet Vandkantsdanmark har overhalet den rådne banan, når medierne skal sætte mærkat på landdistrikterne

Vi taler stadig mere om landdistrikterne, og i modsætning til for bare få år siden er medierne langt mere nuancerede i deres sprogbrug. Det viser den nyeste analyse af mediernes sprogbrug, som professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning står bag.

Langt størstedelen af omtalen hos landets medier er neutrale ord, som landdistrikter og ”på landet”, men når det kommer til de positive ord, så skiller især et ord sig ud. Vandkantsdanmark er klart mediernes fortrukne positiv ord, mens andre forsøg, som ”den grønne agurk” eller Forkantsdanmark ikke har bidt sig fast.

”Ord betyder noget, og derfor har jeg også fra første dag som minister for området gjort en indsats for, at vi ikke stempler dele af landet som en rådden banan eller en udkant. Det er rigtigt positivt, at vi nu kan føre en debat om emnet på en langt mere saglig måde – og så er det jo interessant, at ordet Vandkantsdanmark har bidt sig fast. Der har været mange gode og sjove bud på et positiv ord, men nu ser det ud til, at der er fundet en vinder,” siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

Selvom det er de neutrale ord, der vinder mest frem, har der også været en lille stigning i de negative ord. Samlet set er andelen af negative ord dog ikke steget.

”Vi kan se, at vi taler langt mere om landdistrikterne i det hele taget, og det i sig selv positivt. Det er et tema, der ikke for alvor har være på den politiske dagsorden tidligere, men nu kan vi se, at debatten  er rykket helt frem på dagsordenen, og det kan jeg kun glæde mig over,” siger Carsten Hansen.

Redaktionen afsluttet: 07.04.2015