Skip to main content
Center for Landdistriktsforskning - CLF

Samarbejde

Hos Center for Landdistriktsforskning er vores forskning anvendelsesorienteret. Det vil sige, at den skal kunne anvendes i praksis til gavn for mennesker, der bor og arbejder i og med landdistrikterne. Her på siden kan du læse om mulighederne for samarbejde.

Hos Center for Landdistriktsforskning er vores forskning anvendelsesorienteret. Det vil sige, at den skal kunne anvendes i praksis til gavn for mennesker, der bor og arbejder i og med landdistrikterne.

Derfor samarbejder vi bredt med en række nationale og internationale aktører om at belyse de komplekse problemstillinger, landdistrikterne står overfor. Vi samarbejder bl.a. med andre universiteter, institutter og forskningscentre, kommuner og regioner, organisationer og virksomheder samt borgerforeninger, lokalråd og lokalsamfund.

Interesseret i et samarbejde?

Vores rolle i samarbejdet afhænger af det projekt, vi indgår i. Vi er både koordinatorer på store EU-projekter, videnspersoner i bestyrelser og sparringspartnere for lokalsamfund på bestemte udviklingsprojekter.

Hvis du har en idé til et fælles projekt, eller mangler du en ekspert på landdistriktsområdet, er du altid velkommen til at tage fat i os.

Du kan skrive til os på: clf@sam.sdu.dk

Brug for et oplæg?

Vores forskere stiller altid gerne deres viden til rådighed. Hvert år holder vi oplæg rundt om i landet for at give inspiration og viden på bestemte områder inden for landdistriktsproblematikker og -udvikling.

Hvis du mangler en ekspert, er du velkommen til at tage fat i forskeren direkte for at høre, om vedkommende er ledig til et oplæg.

Hvis du ikke kan finde den ekspert, du leder efter, kan du også skrive til os på: clf@sam.sdu.dk

Sidst opdateret: 18.12.2023