Nyt perspektiv på kreativ skrivning...
Forfatter Trisse Gejl er en af forfatterne bag de skriveværksteder, som er blevet afholdt af Syddansk Universitet. Trisse Gejl fortæller her, hvad hendes erfaringer er med at facilitere kreative skriveværksteder for folk, som lever med en alvorlig, kronisk sygdom.
Hvilken kompetence skal en forfatter have for at kunne facilitere et skriveværksted?
”Forfatteren, der leder skriveværkstedet, skal være professionel med en vis produktion og erfaring bag sig, og samtidig have undervisningserfaring i kreativ skrivning. Det er vigtigt, at han/hun kan læse processen og ikke blot produktet, forstået på den måde, at der altid er et potentiale i en tekst, lige gyldigt kvalitetsniveau. Det er muligvis ikke forløst.
Der må gerne opstå stilhed i en gruppe, men ikke tavshed. Forfatteren bruger al sin primære erfaring til at se gennem teksten, gennemskue strukturer, særlige markører, hvad vil teksten? Og det er netop teksten og tekstens jeg/stemme, ikke et oprindeligt privat forlæg bag teksten, forfatteren forholder sig til og hjælper de andre deltagere til at kommentere konstruktivt.”
Hvordan oplever forfatterne at undervise mennesker, som lever med en alvorlig, kronisk sygdom?
”Som udgangspunkt er der ingen forskel på at undervise universitetsstuderende og alvorligt syge. Her er vi alle først og fremmest skribenter. Og man kan forholde sig tekstmæssigt til alle tekster på alle niveauer. Man må skrive om, hvad man vil, men øvelserne er ofte designet til, at man ikke behøver skrive om det svære. Mange syge bliver overraskede over, at de helt af sig selv sidder og skriver andre narrativer frem end det syge. Ofte bliver man sin diagnose, og skrivningen kan hjælpe til at rekonstruere fortællingen om sig selv. Det kan principielt også ske, når man underviser universitetsstuderende eller på højskoler.
Men det er klart, at der er nogle andre hensyn, man skal tage. Der kan være træthed eller koncentrationsbesvær i gruppen. Det er klogt at sætte tempoet ned, læse meget langsomt og tydeligt, ikke fortsætte for længe ad gangen uden pause – og måske også undlade alt for abstrakte skriveøvelser, og alt efter målgruppen. også undlade tekniske eller akademiske betegnelser. Det skal være lystbetonet og gerne en succesoplevelse.
Og en slutbemærkning: Det er virkelig vigtigt, at der er en professionel behandler, som deltagerne kan gå til, hvis de har behov for det. Behandleren kan med fordel deltage i skriveværkstedet på lige fod med deltagerne, så alle er i øjenhøjde i skriverummet, og forfatteren kan koncentrere sig om sin egen faglighed.”
Hvordan fungerer det, når der afholdes forløb over 6 gange af 2-3 timer hver gang?
”Et forløb på 6 gange af 2-3 timer er passende. I et sådan forløb kan man nå at introducere og afprøve de mest grundlæggende teknikker og begreber i skønlitteratur og det narrative. Min erfaring er, at det er vigtigt hver gang at opsummere på tavlen, hvad vi har været igennem (kasus, fortællevinkel, brug af sanser, fiktionalisering mm.) Der vil være mange små åbenbaringer og aha-oplevelser undervejs, som vil give inspiration til at skrive videre.