MHT-forskning kaster lys over søsyge i offshore-vindindustrien

De seneste tre år har forskere ved MHT undersøgt søsyge blandt medarbejdere på havvindmølleparker og de mulige konsekvenser for arbejdsforhold, sikkerhed og offshore-operationer.

Hver dag sejler offshore-vindteknikere til og fra vindmølleparker om bord på Crew Transfer Vessels (CTV’er), ofte efter at have tilbragt lang tid på havet, før de begynder deres arbejde. Ved ankomsten står de ofte over for en af de mere krævende dele af jobbet: at skifte fra et fartøj i bevægelse til en havvindmølle.

Disse operationer kan finde sted under udfordrende vejr- og havforhold. Samtidig kan medarbejderne opleve søsyge under turen offshore, hvilket rejser spørgsmål om, hvordan symptomerne kan påvirke deres trivsel, koncentration og parathed til at udføre krævende opgaver.

Søsyge kan også have operationelle konsekvenser. I alvorlige tilfælde kan det betyde, at medarbejdere ikke er i stand til at udføre planlagte opgaver, eller at fartøjer i visse tilfælde må vende tilbage til land. Det kan føre til tabt arbejdstid og forsinkelser i vedligeholdelsesarbejdet. – Søsyge bliver ofte betragtet som en gene snarere end som et arbejdsmiljøproblem. Men når mennesker sejler offshore for at udføre krævende og sikkerhedskritisk arbejde, er vi nødt til at forstå langt mere om, hvad der sker før, under og efter, at de bliver søsyge, siger MHT-forsker Andrew Fenn.

Et Crew Transfer Vessel i Nordsøen

Den første publikation fra dette MHT-forskningsprogram, som er gennemført af Andrew Fenn og Lisa Loloma Froholdt, er for nylig blevet offentliggjort i International Maritime Health. Artiklen, Motion Sickness among Offshore Wind Farm Workers: A Scoping Review of Current Research, undersøger den eksisterende videnskabelige litteratur om søsyge blandt medarbejdere på havvindmølleparker.

Artiklen kan findes i International Journal of Maritime Health.

Reviewet viser, at søsyge ofte identificeres som en udfordring i offshore-vindarbejde. Det nævnes dog ofte kun kort, og der er relativt begrænset forskning i, hvordan symptomerne opleves af medarbejderne, eller hvordan de kan påvirke trivsel, arbejde og sikkerhed.

Et særligt interessant fund handler om, hvordan søsyge genkendes og håndteres i praksis. Noget af den eksisterende forskning peger på, at opkast i praksis kan fungere som en tærskel for, hvornår søsyge vurderes som alvorlig nok til, at der skal handles – for eksempel ved at sende en medarbejder tilbage til land.

Men søsyge er mere end opkast.

Medarbejdere kan opleve en bredere vifte af symptomer, samtidig med at de fortsætter med at rejse og arbejde offshore. Det rejser vigtige spørgsmål om, hvornår søsyge bliver anerkendt som et arbejdsmiljøproblem, hvornår medarbejdere rapporterer symptomer, og hvad der sker, når de vælger at fortsætte arbejdet, selvom de føler sig utilpasse.

Reviewet identificerer derfor væsentlige huller i den nuværende viden og danner grundlag for de næste faser af MHT’s forskning.

CTV’et lægger an mod vindmøllen, så besætningen kan skifte over

Vores igangværende forskning bevæger sig ud over spørgsmålet om, hvor udbredt søsyge er, og undersøger i stedet hvordan offshore-medarbejdere oplever, forstår og håndterer søsyge i deres daglige arbejdsliv. Det omfatter blandt andet coping- og rapporteringsadfærd samt de sociale og organisatoriske forhold, der kan påvirke, om medarbejdere fortæller om symptomer eller blot “fortsætter arbejdet”.

Ved at samle disse perspektiver har forskningen til formål at bidrage til en bedre forståelse af søsyge som ikke kun en fysiologisk reaktion på fartøjets bevægelser, men også som et arbejdsmiljøproblem, der er forankret i realiteterne ved offshore-arbejde.