Formålet er at skabe ny viden om søfarendes helbred og identificere områder, hvor forebyggelse og sundhedsindsatser kan styrkes.

Foto af Ph.d.-studerende på MHT Anna Uhd Bøge der præsenterer sin forskning
Søfarende arbejder under særlige arbejds- og levevilkår, som kan have betydning for deres sundhed gennem et langt arbejdsliv. Projektet anvender omfattende danske registerdata til at undersøge sygdomsmønstre blandt søfarende og sammenligne deres helbred med andre grupper på arbejdsmarkedet.
MHT’s bidrag
MHT gennemfører i samarbejde med Institut for Sundhedstjenesteforskning ved SDU registerbaserede analyser af søfarendes sundhed med særligt fokus på hjerte-kar-sygdomme, hospitalsindlæggelser og dødelighed.
Forskningen bidrager med et solidt, populationsbaseret vidensgrundlag om sundhedsrisici blandt søfarende og kan dermed understøtte udviklingen af mere målrettede forebyggende indsatser og et længere og sundere arbejdsliv til søs.
Periode: 2022–2026
Partnere: Forskningsenheden for Almen Praksis, Forskningsenheden for Epidemiologi, biostatistik og Biodemografi på Syddansk Universitet
Støttet af: Syddansk Universitet