Skip to main content
DA / EN

Forskning

Ny blodprøve afslører fedtleverbetændelse

Det er bl.a. grundforskningscenteret ATLAS ved Syddansk Universitet, der står bag opdagelsen, som involverer et stort samarbejde mellem forskningsgrupper fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus. Studiet er nu publiceret i tidsskriftet Hepatology

Hver fjerde dansker har fedtlever. En tilstand som kan være relativt harmløs, men for de 20-25 % af patienterne, som udvikler fedtleverbetændelse, kan det have alvorlige konsekvenser, da tilstanden på sigt kan føre til skrumpelever og leverkræft.

I dag stilles diagnosen ved en leverbiopsi, men måske kan patienter i fremtiden se frem til at undgå den ubehagelige og risikofyldte undersøgelse. Nye forskningsresultater viser nemlig, at et protein i blodet – også kaldet TREM2 – kan give svar på, om patienterne har fedtleverbetændelse.

Det er forskere fra bl.a. grundforskningscenteret ATLAS ved Syddansk Universitet, som består af flere forskningsgrupper fra bl.a. Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus, som sammen har fundet ud at, at proteinet kan anvendes som markør.

Patientvenlig biomarkør

Forskerne har analyseret blod- og leverprøver fra omkring 200 personer med og uden fedtleverbetændelse og identificeret forøgede niveauer af proteinet TREM2 hos patienter med fedtleverbetændelse. Alle deltagere har i forvejen haft risikofaktorer for udvikling af fedtleverbetændelse som fx overvægt eller type 2-diabetes.

Læs studiet

Forskningsstudiet er publiceret i tidsskriftet Hepatology

Læs mere

I TREM2 har vi fundet en ny og lovende biomarkør for fedtleverbetændelse i en blodprøve. Det kan i så fald ske via en blodprøve ved egen læge. De nye resultater har derfor potentiale til at bidrage til, at færre får lavet en vævsprøve af leveren og mere rettidig diagnostik af patienterne

Charlotte Wernberg, Ph.d.-studerende ved Center for Leverforskning, OUH, og Leverforskningsgruppen ved Sydvestjysk Sygehus

Charlotte Wernberg forklarer, at en tidlig opsporing er vigtig, hvis man skal begrænse og behandle risikofaktorer for fedtleverbetændelse og bremse sygdomsudviklingen, inden patienterne fx udvikler skrumpelever. Redskabet kan desuden gøre det muligt at undgå at lave en leverbiopsi på personer, der ikke er i risiko.

Næste skridt er nu at udvikle en metode, der gør det muligt at anvende den nye markør i praksis. Samtidig vil forskerne gerne undersøge, om det er muligt at kombinere målingen af proteinet med andre markører for at stille diagnosen så præcist som muligt.

Translationelt samarbejde banede vejen

De nye forskningsresultater er resultatet af et tværgående samarbejde. Det tværgående samarbejde har sikret kort vej fra forskning i laboratoriet, hvor proteinet er fundet hos mus, til efterfølgende at undersøge og identificere det i levervæv og blod fra patienter.

- Uden vores tætte samarbejde i grundforskningscenteret var det aldrig blevet et samlet puslespil. Alle parter har spillet en essentiel rolle. Lægerne i at finde og diagnosticere patienter og indsamle prøver, molekylærbiologer i den grundige analyse af genekspression i patientprøverne og os i måling af proteinniveauer. Så det er den fælles indsats via samarbejdet i ATLAS, som muliggør, at vi i dag står med en ny markør, som forhåbentligt kan bidrage til at forbedre diagnostikken til gavn for patienterne, siger Jonas Heilskov Graversen, lektor ved Institut for Molekylær Medicin ved Syddansk Universitet.

Om projektet

Projektet er støttet med midler fra Danmarks Grundforskningsfond.         

Forskningsresultatet er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra grundforskningscentret ATLAS ved Syddansk Universitet. Grupperne, der har været involveret i arbejdet er:         

Redaktionen afsluttet: 07.07.2022