Kunst og kultur bidrager til livskvalitet og tilflytteres forankring i landdistrikterne

Kunst- og kulturliv har på forskellige måder en positiv indvirkning på både samfundet og dets borgere. Det gælder også for landdistrikterne.

Selvom mange er af den opfattelse, at kulturelle aktiviteter er centreret i de større byer, er kulturlivet i landdistrikterne kendetegnet ved en bred vifte af kulturtyper, der spænder fra koncerter og festivaler til billedkunstudstillinger og designmarkeder.

- Kulturaktiviteter på landet er ofte forankrede i en kultur af frivillighed og kreativitet, der bygger på en tradition for, og ofte en nødvendighed af, at skabe tingene selv, siger landdistriktsforsker Pia Heike Johansen.

Sammen med ph.d.-studerende Morten Frølund har hun netop færdiggjort et nyt studie, hvor de blandt andet har undersøgt, hvilken betydning kulturlivet har for lokalområderne, og hvordan policy-initiativer understøtter kulturaktiviteterne.

Kultur giver livskvalitet og fællesskab

Studiet tager udgangspunkt i 15 kulturcases fordelt på Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark. Resultaterne viser, at kunst- og kulturlivet har betydning for landdistrikterne på flere områder.

Blandt andet bidrager kulturaktiviteterne til livskvaliteten i lokalområderne ved, at folk har mulighed for at deltage i, og være med til selv at skabe, aktiviteterne, forklarer Pia Heike Johansen.

- Kunst og kultur skaber fællesskaber i kraft af mødesteder og arbejdsfællesskaber. Kulturaktiviteterne udvider samtidig fællesskaberne, da de inkluderer lokale og frivillige udenfor det geografiske lokalområde.

Kan bidrage til tilflytning

Studiet viser samtidig, at disse fællesskaber også kommer tilflytterne til gode. Kulturelle aktiviteter kan gøre lokalområderne attraktive ved at give tilflyttere en forankring i det sociale liv og i hverdagen i området.

- Udover at gøre noget godt for tilflytningen og borgernes livskvalitet, kan kulturaktiviteterne også bidrage til områdets økonomi ved at tiltrække turister og besøgende, skabe arbejdspladser og handel og sikre indkomst til kulturaktørerne, siger Morten Frølund.

Han påpeger, at kulturaktiviteterne både skaber og bruger den lokale kulturarv. Derfor er aktiviteterne også med til at forme områdets identitet og borgernes emotionelle tilknytning til området.

Kulturpolitikker har betydning

I et tidligere studie har de to forskere undersøgt kulturudbuddet og kulturforbruget i de tre regioner. Studiet viste, at der er stor variation i mængden af kulturtilbud på tværs af sogne og kommuner, ligesom der er stor variation i den type af kulturtilbud, der eksisterer i de forskellige kommuner.

Da både kulturbrugere og kulturaktører ikke er bundet af kommunegrænser, peger det ifølge forskerne på, at kulturpolitikker, der begrænser sig til et afgrænset område, har en række ulemper.

- Hvis kulturpolitikkerne begrænser sig til for eksempel kommunegrænser, risikerer de at skabe et organisatorisk misforhold mellem kulturaktivitetens praksis og den politiske ramme.

- Derudover er der også risiko for, at man taber muligheden for at brande på tværs og at skabe synergi mellem aktiviteterne, siger Pia Heike Johansen.

Hun slår dog fast, at det samtidig er vigtigt, at kulturaktørerne har et uafhængigt virke, og at kulturpolitikkerne både bør respektere og facilitere kulturaktiviteternes lokale særpræg.

- Derfor bør kulturpolitikkerne også støtte skabelsen af stedsspecifikke oplevelser og erindringer, afslutter hun.

Studiets resultater er formidlet i rapporten ’Kulturliv i landdistrikter’. Læs rapporten her