Skip to main content

Master i offentlig ledelse er en fleksibel uddannelse, hvor du har stor mulighed for at tilrettelægge forløbet i forhold til dine interesseområder. 

Uddannelsens samlede omfang er på 60 ECTS-point. Den kan læses som et toårigt deltidsstudie, eller kan tilrettelægges med en tidsramme på op til seks år.  

En fuld uddannelse består af:
Minimum 15 ECTS Grundfag + Minimum 15 ECTS Ledelsesfag + Øvrige 15 ECTS som vælges frit fra de to grupper + de 15 obligatoriske ECTS = i alt 60 ECTS.

Herunder kan du læse mere om, hvad der kendetegner de fag, der udbydes på Master i offentlig ledelse. 

 

Obligatorisk fag: Introduktion til Master i offentlig ledelse 

Introduktion til Master i offentlig ledelse klæder dig på til masteruddannelsen ved at etablere et overblik over uddannelsens indhold og formål, tage en temperaturmåling på dit lederskab ved begyndelsen af dit ledelsesudviklingsforløb, sætte målsætninger for uddannelsen og lægge en plan for uddannelsesforløbet.

Grundfag 

Under denne faggruppe finder du en lang række af fag, der giver en indføring i den politiske, økonomiske og administrative kontekst, som offentlige ledere agerer i, med henblik på at gøre dig i stand til bedre at forstå den politiske, institutionelle og organisatoriske virkelighed, der definerer det rum, som du agerer i til daglig. Derudover indeholder denne faggruppe en række af fag, der giver dig nogle konkrete værktøjer til håndtering af de daglige ledelsesopgaver. 

Ledelsesfag 

Under denne faggruppe finder du en lang række af fag, der går i dybden med særlige aspekter af og dimensioner ved ledelse. Der er f.eks. fag, der giver mulighed for kritisk at reflektere over dig selv som leder med henblik på at udvikle din personlige ledelsespraksis, fag der går i dybden med særlige ledelsesstrategier, fag der fokuserer på at lede på et særligt hierarkisk niveau, fag der fokuserer på særlige dele af ledelsesopgaven fx forandring eller strategi samt fag der fokuserer på de kommunikative aspekter af ledelse.

Masterprojekt

Masterprojektet afslutter din uddannelse. Her arbejder du med en selvvalgt ledelsesrelevant problemstilling med det formål at gennemføre en undersøgelse af problemstillingen og reflektere over undersøgelsens relation til din ledelsespraksis.

Herunder kan du læse mere om, hvad der kendetegner de fag, der udbydes på Master i offentlig ledelse.

Læs mere om de udbudte fags indhold, formål og udbytte. 

De juridiske rammer og regler for faget finde du i fagbeskrivelserne.  

2024 | Fagbeskrivelser

2023 | Fagbeskrivelser

2022 | Fagbeskrivelser

2021 | Fagbeskrivelser

Tidligere fagbeskrivelser

Uddannelsen er fleksibel. Det vil sige, at du selv sammensætter din uddannelse ud fra de mange fag, der udbydes. Du har med andre ord mulighed for at vælge præcis de fag, der giver dig kompetencer inden for de områder, du aktuelt har behov for i din ledelsespraksis.  Selvom uddannelsen er fleksibel og tilrettelægges med udgangspunkt i dine behov, kan nogle fag hensigtsmæssigt placeres tidligere på uddannelsen end andre med henblik på at sikre faglig progression. Nogle fag giver således en mere grundlæggende indføring i et felt, mens andre fag bygger videre på disse indsigter.  Nedenfor har vi skitseret, hvorledes uddannelsen overordnet kan bygges op med den faglige progression for øje. 

 

Uddannelsens start

Uddannelsen begynder med faget Introduktion til Master i offentlig ledelse, der klæder dig på til masteruddannelsen ved at etablere et overblik over uddannelsens indhold og formål, tage en temperaturmåling på dit lederskab ved begyndelsen af dit ledelsesudviklingsforløb, få sat målsætninger for uddannelsen og få lagt en plan for uddannelsesforløbet. 

Den tidlige fase

Her anbefales det at tage fag, der giver indblik i og forståelse af den kontekst, du som offentlig leder agerer i, hvordan den påvirker din ledelse, og hvilke muligheder du har for at agere i denne kontekst for eksempel inden for fagene organisationsteori, ledelse og politik, organisations- og ledelsespsykologi. 

Mellemfasen

I mellemfasen anbefales at dykke ned i fag, der giver mulighed for kritisk at reflektere over dig selv som leder med henblik på at udvikle din egen personlige ledelsespraksis for eksempel inden for fagene dit personlige lederskab og udvikling af personlig ledelse.

Det anbefales desuden at kombinere en række af fag, der matcher de kompetencer, du ønsker styrket, eller de aktuelle ledelsesmæssige udfordringer, du står overfor.

Den sene fase og afslutning
Her kan tages fag, der bygger videre på indsigter fra andre fag på uddannelsen for eksempel ledelse af ledere og strategisk ledelse samt faget metode, der forbereder til masterprojektet. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, der samler op på de kompetencer, den studerende har erhvervet sig under masteruddannelsen.

Herunder kan du se de enkelte undervisningsdage.  Den detaljerede plan  for det enkelte fag finder du på ItsLearning.

Undervisningsplanen kan findes under hvert enkelte fag og bliver opdateret løbende.

Studieordningen er godkendt af Studienævnet  for efter- og videreuddannelse på Samfundsvidenskab og Sundhedsvidenskab. Den indeholder de specifikke regler, som er gældende for masteruddannelsen og  udbydes i henhold til gældende  lov og bekendtgørelser.

Er du i tvivl om, hvilken studieordning du er indskrevet under, er du meget velkommen til at kontakte studiesekretariatet. Se kontaktinformationer under Kontakt os.