Skip to main content
Filosofi i Skolen

Kursus: Filosofi med børn

Kursus i Filosofi med børn

Kurset introducerer til, hvad Filosofi med børn er samtidig med, at det giver redskaber til at arbejde filosofisk med grupper af børn. Efter kurset
kan der blive mulighed for at indgå i et træningsforløb, hvor kursets redskaber afprøves i praksis med grupper af børn. Evt. deltagelse i træningsforløb sker efter aftale mellem Filosofi i Skolen og den enkelte kursist på baggrund af en samlet vurdering af kursusdeltagelsen.

Tid og sted

Kurset afholdes lørdag-søndag d. 2.-3. marts 2019 i SDUs lokaler i Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C.

Om kurset

Kurset foregår på engelsk og er en lettere tilpasset udgave af the Philosophy Foundations Stage 1 Course (læs mere her). Kurset afholdes af Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi ved SDU og Peter Worley, leder af the Philosophy Foundation. Peter Worley har 16 års erfaring med Filosofi med børn både som underviser af lærere, som facilitator af filosofiske aktiviteter med børn, som forsker og som forfatter. Ifm. kurset tilbydes Peter Worleys bog The If Machine i en ny dansk udgave med rabat. Kursets forplejning omfatter frokoster og kaffepauser begge dage.

Kursusgebyr

Kursusgebyret er 5.550 kr. (ekskl. moms). Grundet støtte fra Filosofi i Skolen og det Humanistiske Fakultet, SDU er kursusgebyret for studerende ved fakultetet dog kun 500 kr. (ekskl. moms). Ved evt. deltagelse i efterfølgende træningsforløb skal påregnes særskilt gebyr efter aftale mellem Filosofi i Skolen og den enkelte kursusdeltager.

Optagelse på kurset

Der er et begrænset antal pladser på kurset. Hvis du ønsker at blive optaget på forløbet, bedes du sende en motiveret ansøgning (max 1 side) til filosofiiskolen@sdu.dk senest d. 5. februar.

For eksterne ansøgere gælder det, at ansøgningen skal indeholde information om faglig baggrund og en beskrivelse af den praksissammenhæng, som efterfølgende vil kunne få gavn af ansøgers deltagelse i kurset. Studerende bedes vedlægge en karakterudskrift. Ansøgning samt bilag sendes som én pdf-fil. Alle ansøgere kan forvente svar inden udgangen af januar.

Sidst opdateret: 01.01.2023