Mads Clausen Instituttet er en del af Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet. Mads Clausen Instiuttet blev etableret i juli 1999 med midler fra Danfoss Fonden. Mads Clausen Instituttet er opkaldt efter grundlæggeren af Danfoss A/S, Mads Clausen.
Mads Clausen Instituttet beskæftiger 90 medarbejdere, som er involveret i forskning og undervisning. Instituttet beskæftiger sig med innovation på et teknologisk, designmæssigt og forretningsmæssigt niveau, og vi udbyder en række af videregående uddannelser på både dansk og engelsk. Med kombinationen af forskning og uddannelse og det tætte samarbejde med industrien er Mads Clausen Instituttet en spændende arbejdsplads og studiested. Studiemiljøet ved Syddansk Universitet, Sønderborg er karakteriseret ved samtidig at være et personligt og internationalt miljø.
I juni måned 2007 flyttede instituttet til det helt nye universitetsbyggeri
Alsion. Den moderne campusbygning er beliggende i inspirerende omgivelser helt ud til Alssund. Mads Clausen Instituttet råder her over de mest moderne laboratorie- og undervisningsfaciliteter, der sikrer optimale forhold for forskere og studerende. Blandt mange andre ting harMads Clausen Instituttet avancerede rentrumsfaciliteter.