Indledning og problemformulering

Se eller gense den del af Det akademiske bord, som handler om indledningen 

En god indledning klargør formålet med undersøgelsen. 

• Hvorfor laver du lige præcis denne her undersøgelse? 
• Hvem skal bruge den viden du kommer frem til? 
• Hvem skal undersøgelsen hjælpe? 

Du definerer og legitimerer et fagligt problem ved at fortælle, hvorfor det er en relevant undersøgelse.

Kan man have personlige interesser?

Man kan godt have en personlig interesse, men din faglige læser vil hellere høre, hvordan du ud fra faglig viden argumenterer for, at det er en relevant undersøgelse.

Find din faglige stemme

Brug tid på den her del, for når du argumenterer fagligt for dine valg, taler du med en tydelig faglig stemme, og det er det, du skal.

Det er vigtigt at afgrænse sit emnevalg, fordi jo mindre og mere præcist du har afgrænset dit emne jo bedre bliver din arbejdsproces. 

Kan man afgrænse emnet for meget? 

Hvis det viser sig, at dit emne er blevet for snævert afgrænset, er det typisk let at udvide det lidt. Men det kan derimod være sværere at gå den anden vej, når først du er gået i gang med resten af din opgave. 

Din læser er en fagperson, der som udgangspunkt har  den samme faglige viden og derfor forforståelser som dig selv.

Overbevis din læser om dine valg

Du skal altså se en læser for dig, der mest er optaget af at finde ud af, hvordan du bruger de faglige begreber, og om du i det hele taget har forstået dem. Ikke hvad de faglige begreber er.  

Din læser har en stor faglighed, så du skal bruge opgaven på at overbevise ham eller hende om, at du bruger fagbegreberne og de faglige metoder rigtigt. Det gør du ved at argumentere for dine valg undervejs.

Det akademiske håndværk

Din opgave er derfor sådan set ikke at fortælle din læser noget nyt, men at argumentere for dine valg. Det betyder f.eks. at du ikke nødvendigvis behøver at forklare fagbegreber, men kan nøjes med at lave en henvisning til en forklaring af begrebet. 

Det er en del af det akademiske håndværk man øver sig på, når man skriver akademiske opgaver.

Ja, det er typisk sådan, man gør.  Men snak med din vejleder om du skal gøre det anderledes?

Så går man videre til de andre afsnit i sin opgave

Ofte vil man dog se ens indledning som tentativ, så det kan sagtens tænkes, man vender tilbage til den på et senere tidspunkt.

En indledning skal være så kort og præcis, som du har mulighed for at lave den. Så derfor afhænger indledningens længde af opgavens størrelse. Vi kan derfor ikke give et konkret svar på dette spørgsmål.

Det skal man flere gange i løbet af skrivearbejdet. 

Indledning giver retning

En indledning fungerer som den retning du stiller i din opgave, og det arbejde du skal lave. Derfor giver det mening at lave en arbejdsindledning i starten afskriveprocessen.

For meget og for lidt

Skriv derfor så meget på indledningen, at du så nogenlunde vil kunne gå videre med de andre elementer i din opgave. Og skriv ikke så meget, at du får svært ved at justere undervejs, efterhånden som du bliver klogere. 

Indledningen er ikke perfekt i starten

Det er først til aller sidst, at du præcist ved hvad der skal stå i din indledning. Derfor skal du til sidst i skriveprocessen bruge tid på at sikre sammenhængen mellem din indledning og din konklusion.

Ja, du må godt undervejs i dine opgaveproces justere din problemformulering. Men vend det altid med din opgavevejleder, så I er enige om hvad retning opgaven går. 

Titlen på opgaven er dog ofte bundet

Der kan være regler om at man ikke må ændre opgavens titel. Dette gør sig oftest gældende når der er en opgavekontrakt, fx med bachelor- og specialeopgaver. Hvis du gerne vil ændre opgavens titel, så skal det sandsynligvis forbi din lokale studiesekretær. 

Har du sikret dig dette i forhold til indledningen: 

• At dine begreber og teorier passer med din opgavelæsers forståelsesniveau? 

• At du har skrevet din indledning, så det kun er relevante ting, der står i den? 

• Får du argumenteret i din indledning for at det også er den problemformulering, som du skal undersøge?