Hvad er god akademisk praksis?
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU UddannelseHvorfor er det vigtigt?
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU UddannelseFAQ om eksamenssnyd
Her er tre gode råd til studerende om god akademisk praksis
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU Uddannelse
De tre gode råd er
- Skriv ikke direkte ned fra kilden. Men skriv ned i hånden med dine egne ord, hvad du har forstået.
- Brug mere forberedelsestid.
- Og bliv bedre til at planlægge eksamensforsøget. Alle kan begå fejl.
Selvplagiat er når du bruger noget du har skrevet i en tidligere opgave uden at henvise til det
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU Uddannelse
Hvad er selvplagiat?
- Det er når du genbruger noget fra en tidligere opgave uden brug af en kildehenvisning.
- Det er okay at bruge noget fra en tidligere opgave så længe man kildehenviser til sig selv.
- Husk at underviser og censor også bedømmer ud fra arbejdsindsatsen, så derfor er det vigtigt at kildehenvise så det er muligt at bedømme din arbejdsindsats
- Lad generelt bare være med at bruge dig selv. Brug i stedet kilderne
Typisk sker der eksamenssnyd, når man glemmer at henvise de rigtige steder
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU Uddannelse
Her er de typiske eksempler på eksamenssnyd
- Eksamenssnyd bliver oftest begået uden det var meningen.
- Forekommer når der ikke er styr på akademisk praksis.
- Man kommer til at skrive for tæt på kilden uden at kildehenvise.
- Ud fra andres opgaver kommer til at genbruge tekst derfra uden at kildehenvise.
- Hvis studerende har fælles noter og kommer til at bruge de samme tekster derfra uden at kildehenvise.
Så bliver man indkaldt til et møde kaldet en partshøring, hvor sagen skal belyses både fra studiets side og fra den studerendes side
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU Uddannelse
Hvad sker der når SDU modtager en sag om potentielt eksamenssnyd?
- Når SDU modtager en sag fra et studie om muligt eksamenssnyd, ser medarbejderne i Uddannelsesjura først sagen og dokumenterne igennem.
- Dernæst sender Uddannelsesjura alt materiale om snydesagen til den studerende og inviterer til et møde kaldet en partshøring.
- Til partshøringen vil der være en fra Uddannelsesjura og en fra ens uddannelse. Typisk er det studielederen. Som studerende er man også velkommen til at have en bisidder med.
- Til mødet får man en snak om det, der er sket. Her er det særlig vigtigt at høre den studerendes side af sagen.
- Efter mødet behandler Uddannelsesjura sagen og vurderer, om der er sket et brud på reglerne, og om sagen skal have konsekvenser for den studerende.
Der er flere forskellige alt efter hvor alvorlig snydesagen er. Og hvor ofte der er sket en snydesag.
Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU Uddannelse
Hvad kan være konsekvenserne af en snydesag?
- En sag kan blive helt droppet, hvis det viser sig, at der ikke var brud på reglerne.
- Man kan få en advarsel og en vejledning i hvor man kan læse mere om f.eks. reglerne for kildehenvisning.
- Man kan blive bortvist i f.eks. et semester eller to.
- Man kan også blive permanent bortvist fra studiet.
Podcasten Studielivet
Del 1: Interview med Jesper Vesterbæk, chefkonsulent, Uddannelsesjura, SDU Uddannelse. Interviewet handler om konsekvenserne ved at snyde til eksamen. og også om hvordan man undgår at snyde til eksamen - også ubevidst undgår at snyde.
Del 2: Interview med Jens Dam, uddannelseschef på Syddansk universitetsbibliotek. Interviewet handler om god akademisk praksis i forbindelse med opgaveskrivning.