Analyseobjektet

Det dækker over alt det, som du kan undersøge i en akademisk opgave. Ordet empiri dækker over det samme.

Det kan fx være tekster, observationer, tal, statistikker, interviews, kilder, cases, oplevelser, praksiseksempler, teorier, forsøg og meget mere.

Så tidligt som muligt og helst inden, du lægger dig fast på den teoretiske vinkel. Så vil det være lettere for dig at se, hvilke teoretiske vinkler der passer til dit analyseobjekt, og dermed får du sammenhæng i opgaven.

Du skal bruge konkret viden til at sige noget konkret om dit analyseobjekt. Hvis det bliver for ukonkret, risikerer du, at det du konkluderer, bliver for generelt og dermed nærmest en gentagelse af den teoretiske viden.

At:

• Det skal være så konkret og afgrænset som muligt.
• Man godt kan undersøge abstrakte fænomener som oplevelser og stemninger.
• Man skal skrive om sit analyseobjekt flere steder i opgaven.
• Analyseobjektet kan være rigtig mange ting.

 

Se eller gense den del af Det akademiske bord, som handler om analyseobjektet 

Hvis du skal arbejde i detaljen med et stort analyseobjekt, bliver opgaven enten for stor  eller for beskrivende. 

Egentlig ikke, men hvis du finder ud af, at det er meget afgrænset og lille, er det typisk ikke så svært at udvide det lidt. Det er meget vanskeligere at gå den anden vej.

Ved at have en metode, der passer til det. Man kan fx fint lave interview med en række medarbejdere om, hvordan de oplever en organisationsændring på en arbejdsplads.

Ikke nødvendigvis, men på mange studier er der tradition for at gøre det. De fleste siger, det er et stort arbejde at lave fx kvalitative interviews, men man viser stor faglighed ved at gøre det.

Ja, i et eller andet omfang, men du skal altid huske, at bedømmerne af din opgave hellere vil høre dig argumentere for dine valg.

Har du sikret dig dette i forhold til analyseobjektet: 

• Er det er så afgrænset og konkret som muligt?

• Kan du argumentere fagligt for dit valg?

• Passer dit analyseobjekt til dit valg af teori og metode?