Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter er enige om en anti-chikanepolitik for de danske universiteter. Politikken blev offentliggjort i december 2024.
Anti-chikanepolitikken understreger, at de studerendes og medarbejdernes tryghed er helt fundamental i universiteternes virke. Baggrunden for at tydeliggøre dette er hændelser, der har fundet sted på danske universiteter i kølvandet på terrorangrebet mod Israel og den efterfølgende krig i Gaza.
Fire principper i politikken tydeliggør, at studerende og medarbejdere skal bidrage til, at det fællesskab, universiteterne udgør for tusindvis af studerende og medarbejdere, er et trygt studie- og arbejdssted for alle.
Politikken lægger sig i forlængelse af Syddansk Universitets erklæring om forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed fra 2022, samt de eksisterende ordensregler for studerende og i SDU’s personalepolitik.
Læs universiteternes anti-chikanepolitik (hos UFM)
Se SDU's erklæring om forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed