Skip to main content

Christin Nivetha Kathiresu

Hvorfor læser du Kemi?

– Jeg havde kemi og matematik på A-niveau på HTX, men mistede lidt interessen for fagene undervejs. Jeg havde ikke verdens bedste lærer, så det var fedt at blive forelsket i kemien igen, da jeg skrev studieområdeprojekt om metadonbehandling til heroinafhængighed. Det var vildt spændende.

Hvad overraskede dig mest ved at starte på Kemi?

– For mig var det mest overraskende måden, undervisningen foregår på. Jeg vidste ikke, at du får et stamhold, når du starter, og det overraskede mig, at ældre studerende står for en del af undervisningen. Det er helt klart en god ting.

Hvad skal du bruge din uddannelse til?

– Der er rigtig mange muligheder, så jeg er stadig i gang med at finde ud af, hvad jeg har mest lyst til. I starten troede jeg, at jeg skulle læse medicinalkemi, men lige nu er jeg især optaget af organisk kemi, fordi detektivtilgangen er ret spændende.

Christin Nivetha Kathireshu