Skip to main content

Freja Meyer Felbo

Hvorfor læser du Biologi?

– Jeg er nysgerrig på verden og på at forstå, hvordan ting fungerer. Når jeg går en tur i naturen, vil jeg gerne vide, hvad jeg kigger på. I gymnasiet havde jeg en biologilærer, som gjorde faget spændende og gav plads til undring. Jeg var dog meget i tvivl om mit studievalg, og jeg overvejede flere studier og universiteter.

Hvad overraskede dig mest ved at starte på Biologi?

– Kurser i fysik, kemi og matematik fylder en del. Det er ikke mine yndlingskurser, men jeg kan godt se meningen med dem i forhold til studiet. Jeg troede, jeg kunne tage på udveksling i løbet af min bachelor, men jeg er blevet rådet til at vente, til jeg læser kandidat. Så tager jeg måske et semester i Tyskland.

Hvorfor var SDU det rigtige valg for dig?

– Jeg har familie både i Jylland og på Sjælland og ville derfor gerne bo centralt i Odense. Da jeg holdt sabbatår, var jeg til Åbent Hus på SDU, og jeg kunne rigtig godt lide stemningen, de moderne bygninger, og at alle studier er samlet på campus. Jeg kommer fra en lille by i Midtjylland, så det har været fedt at flytte til en stor by fyldt med kulturtilbud.

Freja Meyer Felbo