Med en cand. merc. i Bæredygtig ledelse af organisationer fra SDU Business School opnår du færdigheder og kompetencer, der er efterspurgte i erhvervslivet.
Organisationer oplever væsentlige markedsmæssige ændringer og udfordringer, herunder digitalisering; grøn omstilling; globalisering og stigende konkurrence.
Effektive erhvervsøkonomiske løsninger
Med en cand. merc. i Bæredygtig ledelse af organisationer får du kompetencer til at udvikle effektive og efterspurgte erhvervsøkonomiske løsninger.
Det handler om styring af strategier og forandringer, der fører til balancerede sociale, miljømæssige og økonomiske løsninger.
Det handler om Bæredygtig ledelse af mennesker og ressourcer.
Bæredygtighed, strategi og HRM
Du opnår teoretiske og praktiske færdigheder, der gør dig i stand til at tage ansvaret for egne projekter og ledelsesfunktioner. Uddannelsen på SDU Business School er den eneste i Danmark, der analyserer ledelse af mennesker og organisationer gennem bæredygtighed, strategi og HRM.
Cand.merc.-uddannelsen i Bæredygtig ledelse af organisationer giver kompetencer til kvalificerede jobs og karriere i såvel private som offentlige virksomheder og organisationer.