Skip to main content
DA / EN

Sund med Arduino

For at have gode livsbetingelser og en sund krop er det vigtigt at have fokus på de omgivelser, vi befinder os i. Mennesker bruger en stor del af deres tid indenfor og har derfor brug for et godt og sundt indeklima for at undgå eventuelle sygdomme på sigt. Gennem brug af teknologi kan man sikre, at en god standard opretholdes.

Eleverne skal omkring en Arduino-enhed opbygge et elektrisk kredsløb, der måler temperatur og luftfugtighed i et rum. Derpå skal de skrive et computerprogram til Arduino-enhenden, som omsætter dataene i det elektriske kredsløb til talværdier på en skærm. 

Workshoppens arbejdsformer skifter mellem undervisning i de anvendte teknologier, opsætning af teknologien og programmeringsarbejde i mindre grupper. Forudgående programmeringserfaring er ikke påkrævet.

Praktisk

Eleverne bedes medbringe egen computer, samt på forhånd have installeret den nødvendige Arduino-software - jf. denne guide.

Hvis computeren ikke har en USB-indgang, skal der også medbringes en adapter, der muliggør tilslutningen af USB-stik.

Antal deltagere:

Maksimalt 30 elever.

Læringsmål

Praktisk erfaring med indlæsning af data og styring af fysiske komponenter

Forståelse af basale elektriske kredsløb, mikrocontrollers og sensorer

Skrive simple programmer i en C++ baseret programmeringsplatform

Kombinere sensorer, OLED-skærme og programmering til en samlet enhed

Kontakt

For mere information kontakt os på tlf./mail

6550 7444 / brobygning@tek.sdu.dk


Tilbudstype Workshop
Hvor SDU Odense eller dit gymnasium
Varighed 3-4 timer
Pris Oplæg i Region Syddanmark hos jer er gratis, udenfor pålægges transportgodtgørelse. Oplæg hos os kræver egne transportudgifter.

Sidst opdateret: 08.04.2024