Skip to main content
DA / EN

Ølbrygningens kemi- og bioteknologi - oplæg

De studerendes oplæg handler dels om den generelle ølbrygningsproces, dels om ølbrygning ved kontinuert fermentering. Hele oplægget tager udgangspunkt i de studerendes egne praktiske forsøg, som viser hvordan biokemi indgår i processen.

Fokus ligger primært på den traditionelle ølbrygningsproces med de forskellige trin som denne inkluderer, samt de råvarer der benyttes. Der bliver lagt vægt på gærens metabolisme og vækstfaser, samt på de forskellige stoffer der giver aroma og smag til den færdige øl. De studerende vil medbringe forskellige råvarer og forklare deres betydning for det endelige produkt.

I oplægget forklares det hvordan traditionel ølbrygning og kontinuert ølbrygning adskiller sig fra hinanden, hvad fordelene kunne være med en kontinuert produktion, og hvorvidt man kan opnå ensartede produkter.

Endelig fortælles lidt om livet som ingeniørstuderende på et universitet og om hvordan det adskiller sig fra at gå i gymnasiet, samt om karriereperspektiverne som færdiguddannet kemiingeniør.


Læringsmål

Generel ølproduktion

Gærs metabolisme

Fermenteringsprincipper

Vækstfaser for gærceller

Kontakt

For mere information kontakt os på tlf./mail

6550 7444 / brobygning@tek.sdu.dk


Tilbudstype Forelæsning
Hvor SDU Odense eller dit gymnasium
Varighed 75-90 minutter
Pris Oplæg i Region Syddanmark hos jer er gratis, udenfor pålægges transportgodtgørelse. Oplæg hos os kræver egne transportudgifter.

Sidst opdateret: 28.02.2024