Omkring årtusindskiftet viste den socialdemokratiske regering stadig flere tegn på træthed. I 2001 gik Venstre til folketingsvalg under mottoet tid til forandring og blev, for første gang i firs år, tingets største parti. Anders Fogh Rasmussen, der havde dannet regering med Konservative og støtte fra Dansk Folkeparti, blæste i sin første nytårstale til kamp mod ”eksperter og smagsdommere”.
Den nye minister for universitetsområdet blev journalisten og venstrepolitikeren Helge Sander, der i oktober 2002 omsatte valgprogrammet til en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti under overskriften ”Tid til forandring for universiteterne”.
Hensigten var at ”styrke universiteternes ledelse og at åbne yderligere for folk udefra, så vi sikrer et tættere samspil mellem universiteterne og det omgivende samfund”. Endvidere lovede partierne ”en styrkelse af forskningsfriheden og en understregning af den forsknings-etiske forpligtelse”. Endelig skulle reformen sætte ”en stopper for detailstyring af universiteterne ved at nedbringe antallet af regler og bekendtgørelser”.
Aftalens målsætninger blev udmøntet i en ny universitetslov af 28. maj 2003, der afløste universitetsloven af 1993. Den væsentligste ændring var, at universiteternes indre selvstyre, som havde været gældende siden 1479, blev ophævet. I stedet skulle universiteterne fungere som selvejende institutioner med en bestyrelse, en ansat rektor og ansatte souschefer (dekaner, prorektorer). De nærmere regler for styringen af den enkelte institution blev fastlagt i en vedtægt.
Vedtægten for Syddansk Universitet
|
Andre begivenheder i 2003:
|