Ved indgangen til 1990’erne havde den type industriproduktion, der havde båret Danmarks omstilling fra landbrugs- til índustriland, og som havde været forudsætningen for teknikerkommissionens rapport og teknikumloven, udspillet sin rolle. Tung industri var ikke længere konkurrencedygtig i forhold til udlandet, og danske virksomheder måtte se sig om efter nye områder, fx informatik og energi, hvor Danmark kunne konkurrere på vidensniveauet snarere end på lønomkostningerne.
Hermed kom der fornyet fokus på samspillet mellem højere uddannelse og erhvervsliv. Aalborg Universitet havde markeret sig som en aktiv partner i forskning og udvikling sammen med nordjyske virksomheder, fx mobiltelefonfabrikken Dancall. Kunne det samme gentages i andre regioner? I 1995 satte en rapport til Nordisk Ministerråd, Universitet og region, fokus på forholdet mellem universiteter og regional udvikling.
Ingeniørhøjskolen Sønderborg Teknikum havde tradition for et nært samspil med det lokale erhvervsliv, og Handelshøjskole Syd havde positive erfaringer med en multi-campus læreanstalt. Fra 1. januar 1997 blev de to institutioner samlet til ”Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøjskole Syd”. Herfra var der ikke langt til tanken om også at inddrage Odense Universitet og Sydjysk Universitetscenter i en udvidet fusion
Visionen om et regionalt multi-campus universitet havde opbakning fra kommuner, amter og erhvervsliv i regionen. På institutionerne var meningerne mere delte og det varede næsten halvandet år inden de tre rektorer den 14. september 1998 kunne meddele videnskabsministeren, at man var nået til enighed om vilkårene for en fusion. Allerede fire dage senere underskrev Jan Trøjborg statutten for Danmarks første regionale universitet.
|
Andre begivenheder i 1997:
|