Tove Nielsen var i december 1973 32 år og 8 måneder gammel og blev dermed Danmarks næstyngste undervisningsminister, kun overgået af forgængeren Rit Bjerregård, der var 32 år og 4 måneder ved sin tiltræden. Som sin forgænger var hun læreruddannet og havde kun kort politisk erfaring, men trådte snart i karakter som en af regeringens mest markante ministre.
I april 1974 fremlagde Tove Nielsen en uddannelsespolitisk redegørelse i Folketinget, som udstak linierne for fremtiden. Nogle af temaerne var økonomisk opbremsning, adgangsbegrænsning og en opprioritering af de mellemlange uddannelser på universitetsområdets bekostning. Den 20. maj var der indvielse af de første permanente bygninger på Campusvej i Odense, og ministeren redegjorde i sin festtale for regeringens planer:
”Af flere grunde, som jeg ikke her i dag skal gå nærmere ind på, må det efter min og regeringens opfattelse anses for nødvendigt, at der gennemføres en generel regulering afadgangen til de videregående uddannelser.”
For Odense Universitet var udsigterne, som ministeren gjorde opmærksom på, forholdsvis gode:
”En ting kan jeg dog slå fast allerede her i dag, nemlig at en generel regulering må tilsigte den bedst mulige udnyttelse af den samlede kapacitet. – Dvs., at man bl.a. må søge at lette tilgangspresset på de gamle universiteter i København og Århus. – Dette betyder, at man her i Odense ikke behøver at frygte drastiske indgreb i forudsatte studentertal m.v.”
Mens Odense Universitet kunne glæde sig over en rolig placering midt i stormens øje, var skuffelsen stor i Ribe Amt, en af regeringspartiets traditionelle bastioner. Ministerens redegørelse rummede ikke ét ord om planerne for det universitet i Ribe-Esbjerg området, som Folketinget havde godkendt i 1970, og man tog – som det skulle vise sig, med rette – tavsheden som udtryk for, at planerne for et sydvestjysk universitet var skrinlagt.
Topbillede: Fotograf Arne Bloch har taget billedet af Tove Nielsen på Odense Universitets talerstol 1974.
|
Andre begivenheder i 1974:
|