Siden oprettelsen af det første danske universitet i 1479 havde universiteterne været ledet af en rektor og et konsistorium, valgt af og blandt professorerne. Først så sent som i 1960’erne blev der for alvor sat spørgsmålstegn ved ”professorvældet”. Den voksende gruppe af amanuenser og andre undervisere uden professortitel gjorde krav på repræsentation, i første omgang som observatører i konsistorium; det samme gjorde forskningsteknikerne, som spillede en vigtig rolle på de natur- og lægevidenskabelige fakulteter. Efter det store studenteroprør i Paris 1968 voksede også de studerendes krav om medindflydelse på deres arbejdsplads.
De udenlandske studenteroprør inspirerede danske studerende til aktioner, således ved Københavns Universitets årsfest i 1968, hvor Finn Einar Madsen tiltvang sig taletid, og igen i marts 1970, da studenter besatte rektorkontoret på KU. Sammenlignet med tilstandene i andre storbyer gik den københavnske besættelse ret stille af, og heller ikke i Odense kom det til aktioner.
Medvirkende hertil var det utvivlsomt, at den medindflydelse, studenterne så brændende ønskede, allerede var undervejs. Fra den 1. april 1970 havde Sønderborg Teknikum som det første sted i landet fået 33% studenterrepræsentation på alle niveauer, og i maj vedtog Folketinget en ny styrelseslov for universiteterne. I konsistorium og de styrende organer på lavere niveau (fakultetsråd, institutråd) skulle lærerne fremover besætte halvdelen af pladserne, mens resten blev besat af studerende eller teknisk-administrativt personale (TAP). Tre år senere blev styrelsesloven udvidet til at gælde alle højere uddannelsesinstitutioner.
Fra studenterside var man utilfreds med fortsat at udgøre et mindretal i de styrende organer; kun i studienævnene var der paritet mellem studenter og lærere. Fra lærerside blev det hævdet, at loven gav de studerende en indflydelse uden sidestykke i universitetshistorien (hvad der ikke var rigtigt), at rengøringsassistenter skulle deltage i professorbedømmelser (hvad der heller ikke var rigtigt), og at loven ville få de bedste universitetslærere til at flygte til udlandet (hvad der ikke skete).
I 1993 blev styrelsesloven afløst af en universitetslov, der betød øget indflydelse til dekaner og rektor på bekostning af studerende og TAP’er, men byggede på samme grundprincipper. Med indførelsen af selvejende universiteter i 2003 afskaffedes det indre selvstyre, der havde været gældende siden 1479.
|
Andre begivenheder i 1970:
|