Skip to main content

SDU styrker samarbejdet med Udlændingestyrelsen

SDU har styrket sit samarbejde med Udlændingestyrelsen. Det skete blandt andet til Juridisk Karrieredag d. 20. marts, hvor Udlændingestyrelsen deltog for første gang

Udlændingestyrelsen er en af de store aftagere af bl.a. juridiske kandidater fra SDU. Derfor var Udlændingestyrelsen inviteret med for første gang, da SDU holder Juridisk Karrieredag for de jurastuderende på SDU.

Her fik de jurastuderende mulighed for at høre mere om forskellige arbejdspladser herunder Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen fik samtidig mulighed for at skabe et godt forhold til de jurastuderende på SDU.

- Vi er glade for at være med på Juridisk Karrieredag, fordi vi løbende har brug for mange nyuddannede jurister. Vi tilbyder et meget stærkt fagligt miljø, masser af udviklingsmuligheder og opgaver, som betyder noget – både for den enkelte og for samfundet generelt, forklarer kontorchef hos Udlændingestyrelsen, Morten Bo Laursen og fortsætter:

- Den 1. marts 2020 flytter vi 400 arbejdspladser til Næstved, hvor vi får til huse i en helt ny bygning på Banegårdspladsen i Næstved, der er bygget til os. Det er vigtigt for os, at de studerende på SDU lærer os og vores opgaver endnu bedre at kende, når vi nu flytter tættere på.

Derudover er det også en god mulighed for de studerende til at få et større kendskab til, hvilke jobmuligheder de har efter studiet.

- Vi får mulighed for at vise de studerende, at der også findes store arbejdspladser uden for de tre store byer. Det er vigtigt for de studerende, som gerne vil blive boende i regionen når de er færdig med deres studier, siger studieleder på SDU Ulrike Fleth-Barten.

Udover Udlændingestyrelsen deltager en lang række virksomheder, myndigheder og organisationer der alle gerne vil have en tættere kontakt til de studerende og nyuddannede jurister.

 

Udover Udlændingestyrelsen deltog disse virksomheder og organisationer også i Juridisk Karrieredag:

Andersen Partners Advokatfirma, Anklagemyndigheden, Bech-Bruun, Bonnesen Advokater, CA Karrierepartner og A-kasse, Danske Advokater, De Jurastuderendes Retshjælp, Odense, DLA Piper,         Energistyrelsen, Ernest and Young, Focus Advokater, Horten Advokatpartnerselskab, IDEAL Advokatfirma, Juridisk Forening, Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith, Kirk Larsen & Ascanius, Kromann Reumert, Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab, NJORD Law Firm, Patriotisk Selskab,         Plesner Advokatfirma, Retshjælpen Vollsmose, Retten i Esbjerg, SKAT, Skatteankestyrelsen,         Spillemyndigheden, Kielberg Advokater

Redaktionen afsluttet: 03.04.2018