Skip to main content
Forskning

Sov godt med kroniske smerter

Professor Henrik Bjarke Vægter har modtaget 6 millioner fra Sygeforsikring Danmark til forskning i søvn og smerter. Behandling af søvnløshed er en mulighed for at lindre kroniske smerter

Af Nana Olejank Hansen, , 21-12-2022

Forestil dig, at du har kroniske smerter. Du kan ikke sove for smerterne. Og den manglende søvn forstærker smerterne.

- Vi ved, at søvnforstyrrelser øger følsomheden i smertesystemet og reducerer kroppens naturlige evne til at dæmpe smerten. Det er altså en ond cirkel, forklarer professor i smerter, Henrik Bjarke Vægter.

Det problem vil Henrik Bjarke Vægter nu gøre noget ved. Gennem tre forsøg vil han undersøge den smertelindrende effekt af henholdsvis digital kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed og Melatonin til patienter med kroniske smerter.

I Danmark lider mere end 1 million mennesker af kroniske smerter og forekomsten er stigende. Mere end halvdelen lider samtidig af søvnløshed – insomni – og forskning viser, at insomni forstærker smerterne. Behandling af søvnløsheden kan derfor være en mulighed for at lindre de kroniske smerter.

Mød forskeren

Henrik Bjarke Vægter, fysioterapeut, MSc Pain Management, ph.d. og professor i fysioterapi og smertebehandling ved Forskningsenhed for Anæstesiologi og Smertecenter Syd, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH

Kontakt

Både patienter med kroniske smerter og sundhedsvæsenet efterlyser effektive, tilgængelige og sikre behandlingsmuligheder. Vores studier har potentiale til at forbedre behandlingen af to byrdefulde folkesundhedsproblemer – kroniske smerter og søvnløshed

Henrik Bjarke Vægter, Professor i smerter

Få målt din søvn derhjemme

Henrik Bjarke Vægters projekt er delt op i tre dele. En arbejdspakke, hvor man med et nyt apparat til måling af søvnkvaliteten i hjemmet, ser på sammenhængen mellem den målte søvnkvalitet og den oplevede søvnkvalitet, og to arbejdspakker, hvor man undersøger den smertestillende effekt af to forskellige behandlinger.

Normalt overvåger man søvnen i et søvnlaboratorium, hvor man med elektroder kan måle hjernens elektriske aktivitet, og dermed se på fysiologiske forskelle i søvnen. Denne måling kan nu foretages hjemme.

- Målingen kan altså foregå i trygge rammer hjemme ved patienten. Vi kan nu ved hjælp af en øre-elektroencefalografi (øre-EEG) på samme måde måle hjernens elektriske aktivitet, og dermed se på fysiologiske forskelle i søvnen, fortæller professor Preben Kidmose, som er en af forskerne bag projektet.

Projektgruppen vil nu dykke yderligere et lag ned i sammenhængen mellem den fysiologisk målte søvn og den oplevede søvnkvalitet.

Bedre hjælp til patienterne

De patienter, som skal deltage i projektets anden og tredje arbejdspakke modtager enten digital kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed, eller behandles med hormonet Melatonin. Melatonin har både en smertelindrende effekt og hjælper til en bedre søvn. I begge tilfælde, vil forskerne undersøge den smertelindrende effekt af indsatsen.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen effektive eller lettilgængelige behandlinger til patienter med kroniske smerter, men det får vi muligvis med disse to nye behandlingstiltag, fortæller Henrik Bjarke Vægter.

Derudover vil Henrik Bjarke Vægter og hans samarbejdspartnere i forskergruppen blandt andet også se på sammenhængen mellem den fysiologisk målte søvn og den oplevede, selvrapporterede søvnkvalitet.

- Både patienter med kroniske smerter og sundhedsvæsenet efterlyser effektive, tilgængelige og sikre behandlingsmuligheder. Vores studier har potentiale til at forbedre behandlingen af to byrdefulde folkesundhedsproblemer – kroniske smerter og søvnløshed, fortæller Henrik Bjarke Vægter.

- Det skal helst være slut med at ligge søvnløs på grund af smerter, runder Henrik Bjarke Vægter af.

Projektet forventes at starte i første halvdel af 2023.

Faktaboks - begreber:

Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed består blandt andet af uddannelse i gode søvnvaner. Behandlingen fokuserer altså på, hvordan man tænker og handler i bestemte situationer. kognitiv terapi kan ændre psykologiske og adfærdsmæssige forhold, der bidrager til at vedligeholde eller forværre søvnproblemerne.

Hjernens elektriske aktivitet kan måles ved hjælp af elektroder på hovedet – det kaldes elektroencephalografi (EEG). Det er en velkendt og udbredt metode. Øre-EEG er en metode, hvor de elektriske signaler fra hjernen måles af elektroder i øret ved hjælp af et apparat, der minder en del om øretelefoner. Fordelen ved øre-EEG er at det er let at bruge, er diskret og i minimal grad påvirker hverdagslivet aktiviteter. Øre-EEG har i tidligere studier vist sig meget velegnet til at karakterisere den fysiologisk søvn-arkitektur. En fordel ved Øre-EEG er, at målingen kan ske hjemme i trygge rammer fremfor i et søvnlaboratorium.


Forskningsgruppen:

  • Professor Henrik Bjarke Vægter, Klinisk Institut, SDU
  • Professor Marianne Skovsager Andersen, Klinisk Institut, SDU
  • Professor og klinisk farmakolog Jens Søndergaard, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
  • Professor Jonas Bloch Thorlund, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
  • Professor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
  • Overlæge Karin Due Bruun (OUH/SDU)
  • Professor og ingeniør Preben Kidmose, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Århus Universitet
  • Professor og psykolog Bobby Zachariae, Psykologisk Institut, Århus Universitet
  • Lektor Christine Parsons, Director Interacting Minds, Århus Universitet
  • Professor Bart Koes, Erasmus Medical Center, Rotterdam Professor

Metode - projektet er delt op i tre arbejdspakker:

  • 50 deltagere med kroniske smerter
  • Rekrutteres via Smertecenter Syd og opslag på sociale medier
  • Sammenhæng mellem fysiologisk (målt) og selvrapporteret søvnkvalitet
  • 160 patienter med kroniske smerter
  • Rekruttering via Smertecenter Syd og opslag på sociale medier
  • Deltagerne deles i to grupper. En gruppe modtager den nuværende behandling (information om søvnhygiejne), mens den anden modtager digital kognitiv adfærdsterapi
  • Sammenligning af den smertelindrende effekt blandt andet gennem fysiologiske målinger og den selvrapporterede søvnkvalitet
  • 240 patienter med kroniske rygsmerter
  • Rekruttering via Smertecenter Syd og opslag på sociale medier
  • Deltagerne deles i to grupper og der trækkes lod om enten Placebo eller Melatonin
  • Sammenligning af den smertelindrende effekt blandt andet gennem fysiologiske målinger og den selvrapporterede søvnkvalitet

Smertecenter Syd

Projektet udføres i klinisk regi på OUH. 

Smertecenter Syd, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH

Kroniske smerter

  • Mere end 1 million mennesker i Danmark lider af kroniske smerter. Forekomsten er stigende. 
  • De årlige omkostninger forbundet med kroniske smerter er 17,8 milliarder kroner. Dette skyldes blandt andet: tabt arbejdsevne, samt lange udrednings- og behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. 
  • De årlige omkostninger forbundet med kroniske smerter overstiger endda den økonomiske byrde fra hjertesygdomme og kræft tilsammen 

Søvnløshed - Insomni

  • Over halvdelen af patienter med kroniske smerter lider af søvnløshed.
  • Søvnløshed opleves som væsentlig årsag til lav fysisk og mental livskvalitet.
  • Søvnløshed er forbundet med øget risiko for diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt, hjertekarsygdomme, slagtilfælde og tidlig død
  • Forskning viser, at søvnforstyrrelser kan ændre følsomheden i smertesystemet. Søvnløshed kan altså mindske smertetærsklen og medføre smerter.
Redaktionen afsluttet: 21.12.2022