Pumpe i hjertet kan redde livet på hjertesyge danskere

Når en patient med en stor blodprop i hjertet hastes til Rigshospitalet i ambulance eller helikopter, vil 5-10 procent have lukket så meget for blodtilførslen til hjertemusklen, at de får kredsløbschok. Hjertet svigter så voldsomt, at det ikke kan pumpe blod nok til resten af kroppen, som vil ophobe mælkesyre, hvorefter de vitale organer vil sætte ud et efter et, og patienten dør.

- I mange år har vi ikke haft nogen fremskridt i forhold til at hjælpe de patienter. Over halvdelen vil dø, og det på trods af ballonudvidelse og intensiv behandling. Det tager hjertet nogle dage at komme sig efter en ballonudvidelse, men har man først fået kredsløbschok, kan det være for sent, og man kan dø, selvom man får en ballonudvidelse, fortæller Jacob Eifer Møller, der er professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme.

Jacob Eifer Møller og kollegaer på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital samt i Tyskland og England har over 10 år testet et nyt behandlingstilbud til den kritisk syge patientgruppe. Et studie, der er offentliggjort i New England Journal of Medicine og har vakt opsigt internationalt, netop fordi behandlingen til den kritisk syge gruppe patienter med kredsløbschok efter en stor blodprop i hjertet ikke har set fremskridt i de cirka 25 år, der er gået, siden ballonudvidelse blev standardbehandling.

Pumpe hjælper hjertet til at få ro

- Vi har vist, at vi kan nedbringe dødeligheden ved at indsætte en kredsløbspumpe i venstre hjertekammer. Den hjælper med at pumpe blodet ud i hovedpulsåren, så der kommer ilt til kroppen, mens hjertet får ro til at komme sig igen. Det har vist 13 procentpoint lavere dødelighed for patienter, der får pumpen indsat, sammenlignet med dem, der ikke får den, siger Jacob Eifer Møller, der er førsteforfatter på studiet.

Inden for seks måneder efter indlæggelsen døde 59 procent i den gruppe, der ikke havde fået kredsløbspumpen, mens 46 procent i gruppen med pumpe var døde efter seks måneder. Resultaterne glæder overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Rigshospitalet, Christian Hassager, der er seniorforfatter på artiklen og professor ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

- Kredsløbschok er efter et hjertestop den mest alvorlige tilstand, vi overhovedet kender, og det er første gang i dette årtusind, at vi dokumenteret kan gøre noget for disse kritisk syge patienter, siger han, og Jacob Eifer Møller supplerer:

- Vi er meget glade for endelig at have fået et behandlingstilbud til denne patientgruppe. Når det er sagt, er der fortsat en stor gruppe, der dør, men hvis man over de kommende år kan blive dygtigere til at bruge pumpen, og den kan blive udviklet yderligere, kan vi forhåbentlig opnå endnu bedre resultater. Der kan nemlig godt opstå komplikationer ved brug af pumpen, fordi den skal gennem hovedpulsåren og ind i hjertet.

Jacob Eifer Møller og Christian Hassager har fået mange henvendelser fra interesserede hjertelægekollegaer og fagmedier rundtomkring i verden, som har rykket for, hvornår resultaterne af studiet var klar. Jacob Eifer Møller forventer, at studiet vil øge brugen af pumpen, og allerede nu er den taget i brug som standardbehandling til de sygeste patienter i Danmark og de øvrige deltagerlande.

Læs den originale pressemeddelelse fra Rigshospitalet her