Skip to main content
DA / EN

Forskningens Døgn 2014

Igen i år deltog CMSS aktivt i Forskningens Døgn. Standen var som altid populær blandt 5. klasserne, som flittigt besvarede tipskuponen, som var udfærdiget til lejligheden.

University College Syddanmark i Esbjerg dannede igen i år rammen om Forskningens Døgn i Esbjerg, som blev afholdt fredag den 25. april. Syddansk Universitet (SDU) var ligesom sidste år repræsenteret ved forskere fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - herunder Center for Maritim Sundhed og Samfund (CMSS) samt Forskningsenheden for Sundhedsfremme.

SDU havde lavet en informativ stand, som var dekoreret med plakater og bannere. Her blev nogle af enhedernes forskningsprojekter præsenteret i tekst og billeder. Endvidere var der udstyr som hjelme, høreværn, sikkerhedsdragter og -sko, som frit kunne prøves. 

Forskningens Døgn 2014          Forskningens Døgn 2014

Målgruppen for Forskningens Døgn er 5. klasserne i Esbjerg Kommune, så det var vigtigt, at de forskningsmæssige budskaber blev præsenteret i ”børnehøjde”. For at motivere børnene til at læse plakaterne, var der produceret en tipskupon med en række spørgsmål, hvortil svarene var at finde på plakaterne. Hver halve time blev der udtrukket 10 vindere blandt de rigtige besvarelser. Vinderne kunne frit vælge imellem flotte SDU præmier så som tasker og keyhangers. SDU forskerne var naturligvis klar til at hjælpe med at finde de rigtige svar, og der var arbejde nok til alle de 7 forskere, idet standen var særdeles velbesøgt. Ca. 300 tipskuponer blev således udfyldt og smidt i svarkassen i løbet af formiddagen.

Redaktionen afsluttet: 28.04.2014