Skip to main content

Tvillingforældre vil have mere barsel

Borgerforslag om 26 ugers ekstra barsel til tvillingforældre skal nu behandles på Christiansborg. Nu skal politikerne se på sagen.

Når forældre får tvillinger og vender hjem fra sygehuset med ikke bare én, men to små babyer, så får de præcis lige så mange ugers barsel, som hvis de kun havde fået et barn.

Tvillingeforsker: En stor fysisk udfordring

Det er en stor fysisk opgave at sætte tvillinger i verden, fortæller Kaare Christensen, der er professor og leder af Det Danske Tvillingeregister på Syddansk Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at tvillingerne har en hård start på livet, og det har deres forældre også. Graviditeten er oftere kompliceret, tvillinger bliver i gennemsnit født tre uger for tidligt og med en fødselsvægt et kilo under normalen.

Derfor kræver det også meget af tvillingeforældrene, når de først er hjemme fra sygehuset. For to børn, der ofte er både præmature og mindre end andre børn, kræver mere pleje, ligesom amningen kan være svær at få i gang. I mange tilfælde er moren også mere ramt efter en hård fødsel, og endelig er der hele tiden to babyer i stedet for én, som skal have tid og opmærksomhed.

Læs mere på: DR Fyn


Kaare Christensen: Tvillingforældre vil have mere barsel: Nu skal politikerne se på sagen; DR P1, DR P4 og DR TV-Avisen; 1. februar 2023.

Redaktionen afsluttet: 05.12.2023