Skip to main content
DA / EN
Genanvendelse

Opskyllet tang: Klamt eller værdifuldt?

Isolering, gødning og dyrefoder: Mennesket har i århundreder udnyttet strandens opskyllede tang og ålegræs på et utal af måder, som også giver mening i dag, lyder det fra forskere, der opfordrer til bedre udnyttelse.

Af Birgitte Svennevig, , 30-04-2020

Der skal ikke meget blæsevejr til, før der skyller tang op på stranden. Og der skal ikke mange klager fra badegæster til, før der kommer en gravko fra kommunen og fjerner de slimede bunker af opskyl, inden de begynder at rådne og lugte dårligt.

Det giver selvfølgelig god mening at holde de populære badestrande rene for opskyl, men vi vil godt inspirere landets strandkommuner til at overveje, hvad der skal ske med det fjernede opskyl – for det udgør en potentielt stor værdi, siger biolog Cintia Organo Quintana fra SDU.

Hun repræsenterer SDU i projektet CONTRA, hvor en række østersølande er gået sammen om at udforske værdierne af opskyl.

Soveposer til soldater

Historisk set har opskyl spillet en stor økonomisk rolle i de egne af verden, hvor der var meget af det. På vore breddegrader har hele kystsamfund ved nordsøkysten og Østersøen været afhængige af denne indtægtskilde. Lokalt brugte man opskyllet til at lave tage og bygge diger, og hvis det var friskt nok, røg det i suppegryden eller dyrenes fodertrug.

Egentlig eksport opstod, når man indsamlede og tørrede store mængder: Det blev så presset i baller og eksporteret til andre egne af Europa, hvor det f.eks. blev brugt i madrasproduktionen eller som emballage til at putte om skrøbelige forsendelser.

Under første verdenskrig blev al tysk indsamling af opskyl inddraget til produktion af soveposer til soldaterne. Tang blev – og bliver stadig – også brugt til at fremstille geleringsmidlet agar agar, som bruges i stedet for husblas eller jævning af fødevarer.

Der er rigtig mange måder, man kan udnytte opskyllet på - også i dag, siger Cintia Organo Quintana.

For os handler det om bæredygtighed: at vi både kan holde vores strande attraktive for gæsterne og samtidig få noget nyttigt ud af opskyllet.

Sara Hillbom Guizani, projektmedarbejder

Køge Kommune er en af projektets partnere, og her kender man godt til udfordringen med opskyl på strandene. Kommunen har en lang kyststrækning med strande, der tiltrækker gæster fra hovedstadsområdet, og i sæsonen bliver strandene renset hver dag.

For os handler det om bæredygtighed: at vi både kan holde vores strande attraktive for gæsterne og samtidig få noget nyttigt ud af opskyllet, siger projektmedarbejder Sara Hillbom Guizani fra Grøn Omstilling i Køge Kommune.

I CONTRA projektet vil Køge Kommune forsøge at lave en særlig tangkompost af det indsamlede opskyl.

Tangkompost til losseplads

Kompost kan bruges til at sænke udslippet af metan fra gamle lossepladser. Det er en teknologi, der kaldes biocover. Bakterier i komposten kan omdanne metan til CO2 og vand, hvilket belaster atmosfæren ca. 25 gange mindre end udslippet fra lossepladser.

-Vi vil teste, om man kan bruge kompost lavet af tang i et biocover, forklarer Sara Hillbom Guizani.

Køge Kommune er interesseret i at udvikle bæredygtige metoder til at indsamle og sortere opskyl, så det kan genanvendes af andre – på samme måde som kommunen indsamler og sorterer andet genanvendeligt affald til videresalg. Køge ser et potentiale i tang som en bæredygtig ingrediens i alt fra kompost til isolering.

Udfordring i Østersøen

Projektet har fokus på Østersøen, der har en særlig udfordring; området er meget næringsrigt, og det går ud over dyr og planter i havet på grund af iltsvind og skygning af planter. Kvælstof og fosfor er det altoverskyggende problem: vandløb, åer og floder leder kvælstof og fosfor fra landbrug ud i Østersøen, hvor det får alger til at blomstre op.

I sidste ende fører det til iltsvind, og så forsvinder fiskene og engene af ålegræs ved kysterne.

Der er stor fokus på at finde metoder til at fjerne kvælstof fra Østersøen. En vej er at skrue ned for landbrugets udledninger. Men et bidrag til at reducere mængden af kvælstof og fosfor kan være at fjerne den overskydende næring i form af tang, som har optaget kvælstof og fosfor, siger Cintia Organo Quintana.

Fotos: Lars Skaaning

CONTRA

Projekt CONTRA finansieres af European Regional Development Fund og Interreg Baltic Sea Region. Deltagerne er myndigheder, interesseorganisationer, virksomheder og universiteter fra Danmark, Tyskland, Estland, Polen, Sverige og Rusland. Fra Danmark deltager SDU og Køge Kommune.

Projektets ideer til at udnytte opskyl i Østersøen er:

  • 1. På den tyske ø Poel undersøges det, om man kan omdanne opskyl til gødning og jordforbedrende kompost. Projektet dyrker bl.a. jordbær.
  • 2. På den tyske ø Rügen undersøges det, om man kan omdanne opskyl til biokul, som er et kulstofneutralt brændsel, der kan bruges i konventionelle kraftværker.
  • 3. I Køge Kommune udvikles en særlig tangkompost, som skal bruges til at sænke udslippet af metan fra gamle lossepladser.
  • 4. I Kaliningrad i Rusland forsøger man at restaurere strandens klitter med opskyl.
  • 5. I Kalmar i Sverige undersøges det, om mikrober og forgasning kan omdanne opskyl til bioenergi.
  • 6. I Puck-bugten i Polen analyseres opskyl for indhold af forurenende stoffer og næringsstoffer for at se, om man ved at fjerne opskyllet kan fjerne uønskede stoffer fra Østersøens økosystem. Desuden er der opstillet tanke, hvor spildevand bliver renset af komposteret opskyl.

Grafik af kortKilde: www.beachwrack-contra.eu

Mød forskeren

Cintia Organo Quintana er adjunkt på Biologisk Institut, hvor hun bl.a. forsker i naturforvaltning, biodiversitet og havbiologi.

Kontakt

Strandens opskyl

Ifølge Cintia Organo Quintana er der to forskellige komponenter i strandens opskyl: Tang og ålegræs. De har hver deres fordele og ulemper:

Tang 
Der skylles anselige mængder af blæretang, klotang, søsalat m.m. op på kysterne. Tang kan bruges som gødning på markerne, hvor det sender vigtige næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, tilbage til jorden. Undersøgelser viser også, at dyrefoder, der indeholder tang, får dyrene til at prutte mindre metan, som er en af de mest potente drivhusgasser. Når man fjerner tang fra havet, fjerner man samtidig næring, og det kan være en fordel i egne, hvor vandet er for næringsrigt, f.eks. i Østersøen. Tang kan også bruges til at fremstille biogas.

Ulemper: Tang kan indeholde tungmetaller, som ikke må komme med i dyrefoderet. Det er også en udfordring at rense tangen for sand, inden den bliver brugt til foder.

Ålegræs 
Ålegræs nedbrydes langsomt og egner sig derfor godt til at isolere huse og som tagdækning. Det har i århundreder været brugt som tagdækning på f.eks. Læsø. I Danmark producerer virksomheden Zostera bl.a. isolerings-batts af ålegræs.

Ulemper: Bliver kun skyllet op i store mængder en gang om året.

Redaktionen afsluttet: 30.04.2020