Skip to main content

For mange kvinder får fjernet livmoderen uden grund

En simpel teknik til at behandle muskelknuder i livmoderen bruges for lidt, så kvinder gennemgår operationer, de ikke behøver, mener forskere fra Syddansk Universitet.

De sidste femten år har kvinder med muskelknuder i livmoderen (fibromer) kunnet få dem behandlet med et indgreb i lokalbedøvelse, hvor små plastpartikler gennem et kateter sprøjtes ind og lukker af for muskelknuderne.
Metoden kaldet embolisering blev i Danmark først indført på Odense Universitetshospital, og et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet har nu set på, hvordan og i hvilket omfang metoden siden er blevet brugt.

”Konklusionen er, at metoden bruges alt for lidt. Hvert år får omkring 6000 kvinder fjernet livmoderen, af dem ca. 2000 på grund af muskelknuder. Det tal er alt for højt, når man i mange tilfælde vil kunne behandle knuderne uden det store indgreb, som en fjernelse af livmoderen er,” siger Poul Erik Andersen, professor og specialeansvarlig overlæge i radiologi på SDU og OUH.

Muskelknuder i livmoderen rammer mellem 40 og 50 procent af alle kvinder, oftest i 40-45 års alderen.
Mellem 20 og 30 procent af tilfældene er behandlingskrævende.
Mange kvinder har muskelknuder uden at mærke noget til dem. I sig selv er de helt ufarlige; men symptomer som hyppige og kraftige blødninger og periodevise smerter i livmoderen samt symptomer fra blæren eller tyktarmen, fordi de store knuder trykker på disse, får en del kvinder til at søge behandling.

”Det er et stort problem, at kvinderne formentlig ikke altid får valget mellem at få fjernet hele livmoderen eller at blive henvist til radiologerne, der kan udføre det langt mindre omfattende indgreb. Langt flere bør få tilbudt kateter-behandlingen,” mener Poul Erik Andersen.

Siden 1999 har røntgenoverlægerne arbejdet med og videreudviklet metoden, som hvert år anvendes på 40-50 patienter på OUH. I alt har knap 700 kvinder fået foretaget behandlingen. Ved en opfølgningsundersøgelse har overlægerne indhentet svar på tilfredsheden med behandlingen fra 350 kvinder. Over 85 procent var tilfredse.

”Det er den første opfølgning, der er lavet på metoden på meget langt sigt, og den viser, at denne metode burde være mere kendt og anvendt. Ud over at den er mindre kompliceret og omfattende for patienten, er den også mere samfundsøkonomisk rentabel. Kortere indlæggelse, færre sygedage og lavere omkostninger ved selve indgrebet,” siger Stevo Duvnjak, overlæge og ph.d.-studerende.

En sammenligning af de to indgreb viser, at katetermetoden medfører kortere tids indlæggelse på hospitalet..Og at prisforskellen er stor, et kateterindgreb koster 10.-15.000 kroner, mens fjernelse af livmoderen koster 30.-40.000 kroner.

Pernille Ravn, lektor og overlæge i gynækologi og obstetrik på Odense Universitetshospital er enig i, at kendskabet til katetermetoden brude være mere udbredt. Hun mener dog, at man på Odense Universitetshospital er dygtige til at tage alle behandlingsmetoder i betragtning.
”Vi ser metoden som et tilbud blandt mange. Vores behandlingsmetoder udvikler sig også hele tiden, så vi med minimal invasiv kirurgi nu i nogle tilfælde kan fjerne muskelknuder uden at fjerne hele livmoderen.  Men den generelle viden om embolisering kunne helt sikkert være bedre hos både behandlere og patienter, for metoden er god til de kvinder, der ikke ønsker operation og hvor den vurderes at være effektiv,” siger hun.

Det centrale er ifølge Pernille Ravn, at kvinderne bliver oplyst om alle mulighederne, og den begrænsede brug af katetermetoden tyder på, at det ikke er tilfældet alle steder.

 

FAKTA:

Ved at indføre et kateter i pulsåren gennem lysken, kan lægerne sprøjte små plasticpartikler ind i livmoderen, hvor de lukker af for de blodkar, der forsyner muskelknuderne. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse.

Aflukningen af blodkarrene, der forsyner muskelknuder i livmoderen, er i de fleste tilfælde langvarig, og kun mellem 15 og 25 procent af patienterne har senere behov for at blive behandlet for nye muskelknuder.

Studiet er publiceret i tidsskriftet CVIR (CardioVascular and Interventional Radiology).

Redaktionen afsluttet: 02.09.2015