Hvorfor ser vi mange kritiske historier om dårligt politiarbejde?
Mange kritiske sager hober sig op mod politiet for tiden, og vi har sat politiforsker på Syddansk Universitet, Adam Diderichsen i stævne for at kaste et mere grundigt og nuanceret blik på det kritiske forhold mellem befolkningen og ordensmagten og forstå, hvad der ligger til grund for kritikken.
1. Hvorfor ser vi mange negative historier om politiet?
- Der er intet klart svar på, hvorfor der er så mange negative historier om politiets ageren lige pt. Det er formentlig en kombination af flere faktorer, der gør, at politiet er havnet i denne situation. Mange jager historien, både borgere og medier, så det rider videre på en bølge.
- Jeg vil ikke konkret gå ned i de enkelte sager, der har været fremhævet i medierne. Men jeg håber, at de kan blive afsæt for en mere generel og i-dybden-snak om, hvilket politi vi ønsker os i Danmark, samt hvilke værdier vi ønsker, at politiet skal stå på.
- Jeg ser nogle bekymrende tendenser i relationen mellem politiet og borgerne – og de har været undervejs i flere år og kulminerer nu, siger han og henviser ligeledes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed eller DUP’en i daglig tale, som oplever et stigende antal af klagesager fra borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet.
- Det skal tages alvorligt, for det er et symbol på nogle helt grundlæggende problemer, som jeg ser det. Også internt i politiet er der uro over de politiske rammer, forklarer han.
2. Hvilke grundlæggende problemer er der i politiet?
- Politiet i dag er præget af mange tiltag fra politireformen i 2007. Det handlede i grove træk om en centralisering af politiet og dets opgaver med en mere entydig ledelseslinje og kommunikation over hele landet til følge, siger Adam Diderichsen, post.doc. ved Institut for Statskundskab og uddyber:
- Politiet er derfor mindre lokalt forankrede og drives ud fra effektivitetshensyn. Med en markant kvantitativ styring, som meget handler om økonomiske aspekter og i mine øjne savner nogle aspekter fra vores demokratiske grundtanker og retsstaten.
- Der har været lignende reformer i Holland, Skotland, Sverige og Norge – og her viser studier, at lokalkendskabet hos betjentene mangler, hvilket resulterer i flere magtanvendelser. Der er ikke lavet forskning på det i Danmark, men det er meget tænkeligt, at man vil se lignende tendenser i et studie.
3. Hvilken rolle spiller terror og bandekonflikter?
- Siden terrorangrebet i 2015 har man sikkerhedsliggjort politiet i stor stil. Der undervises og forberedes langt mere til tunge beredskabsopgaver som terrorangreb og bandekonflikter, og det har også ændret den måde, vi oplever politiet på og møder dem på gaden. I de store byer møder du som udgangspunkt betjente i skudsikre veste og med tunge våben.
- Forskning har vist, at politifolk (og alle andre) agerer mere kontant i risikozoner, og fokus på den alvorlige kriminalitet får betjentene op i et skærpet trusselsniveau, når de er på patrulje, så det kan være en bagside af, at man politisk er så optaget af at undgå terror og bandekrig.
Mød forskeren
Adam Diderichsen er politiforsker og Post.Doc i International Politik ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
”Politisk har man været så dumme og groft sagt vedtaget,at fokus i højere grad skal være på at kunne skyde en terrorist og dermed glemtat give nogle af de enormt vigtige kompetencer med i uddannelsen, som er enstor del af livet som politimand.
- Man har skåret i længden på politiuddannelsen og tilsyneladende også lempet kravene for at komme ind. Politisk har man været så dumme og groft sagt vedtaget, at fokus i højere grad skal være på at kunne skyde en terrorist og dermed glemt at give nogle af de enormt vigtige kompetencer med i uddannelsen, som er en stor del af livet som politimand.
- Det er vigtigt for en betjent at have noget mere med i bagagen, og vi har tænkt alt for kortsigtet, synes jeg. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at der kommer mere mistillid mellem politiet og borgerne.
4. Hvad betyder det stigende antal psykisk sårbare i politiets arbejde?
- Psykiatrien er et helt kapitel for sig, mere end 10 % af opgaverne for politiets beredskab involverer borgere med psykiske lidelser. Politiet er ikke klædt ordentligt faglig på til at håndtere psykisk sårbare borgere, og det giver betjentene også selv udtryk for, siger han og uddyber:
- Politistyrken fungerer som en form for skraldespandsmyndighed, som også skal tage sig af alt det, vores sundhedsfaglige- eller sociale sikkerhedsnet ikke kan gribe. Med de manglende kompetencer til at håndtere dialogen, er kritiske situationer ofte blevet endnu mere tilspidsede. Og selvom man enkelte steder forsøger sig med ordninger, hvor sundhedsfagligt personale som fx sygeplejersker kører med ud, så er det ikke nok.
5. Hvad kan man gøre for at løse nogle af problemerne?
- Vi har brug for at tale om, hvilket politi vi ønsker os. Og vi har brug for, at det bliver gjort ud fra et vidensgrundlag. Det er jo grotesk at tænke på, at der årligt bruges 13 milliarder på politiet, uden at vi har en forskningsinstitution, der faktisk beskæftiger sig med politiet og har mulighed for at skabe noget evidens og stille de kritiske spørgsmål.
- Vi har ingen anden offentlig myndighed, der ikke forskes i – forestil dig at man ikke forskede i organiseringen og udviklingen af sundhedsvæsenet. Eller man kan sammenligne med Forsvaret, der jo har Forsvarsakademiet.
- Jeg så gerne, at man gjorde politiet mindre politisk styret. For hvis man ser helt nøgternt på det, så er mange af politiets arbejdsopgaver i dag defineret af mere eller mindre tilfældige politiske kastevinde, der primært er begrundet i et politisk behov for at vise handlekraft.
- Lad befolkningen få mere indflydelse på politiet og gør det mere lokalt forankret igen. Det vil styrke Politiets civile fremtoning og tilstedeværelse. Ligesom det vil give et større fokus på det gode politiarbejde.
6. Er der problemer med DUP’en og dens undersøgelser?
Den uafhængige politiklagemyndighed (DUP’en) er kritiseret af mange for at være politiet, der undersøger sig selv. Adam Diderichsen ser også et problem med DUP’en, men det er ikke, som de fleste ville tænke:
- Politiet selv vil jo sige, at det netop ikke er politiet, der undersøger sig selv, men en uafhængig myndighed, og sådan forholder det sig også. Men som jeg ser det, er problemet snarere, at det er blevet en for snæver, juridisk tilgang, man i DUP’en har på sagerne.
- Lige så snart der indgår en klage til DUP’en, bliver sagen låst. Det bliver umuligt at indgå i en dialog, og jeg synes virkelig, vi har dummet os ved at behandle klagerne med juridisk sagsbehandling. For den anklagede politimand eller -kvinde vil selvfølgelig gerne undgå, at afgørelsen går pågældende imod, og det mindsker lysten til at indgå i en dialog om fejl eller problemer ved den måde, opgaven blev løst på.
”Det bliver derfor ofte påstand mod påstand med en massemellemregninger, der gør, at klageren ikke får medhold - men tværtimod får etstatsautoriseret stempel på, at éns oplevelse af at føle sig uretfærdigtbehandlet er fejlagtig. Du kan finde utallige eksempler på dårligtpolitiarbejde – det er bare inden for lovens rammer.
- En evaluering har vist, at de, der klager til DUP’en, ofte især ønsker anerkendelse for en for hårdhændet eller mangelfuld politibehandling. Det handler ikke om et ønske om hævn over den/de pågældende betjent/betjente, men der er et ønske om, at politiet skal tage ved lære af den enkelte situation til fremtidige situationer.
- Og det bliver praktisk talt umuligt med den nuværende opbygning. For i sagsbehandlingen skal der findes bevis for, at politiet har begået en kritisabel eller strafbar handling. Det bliver derfor ofte påstand mod påstand med en masse mellemregninger, der gør, at klageren ikke får medhold – men tværtimod får et statsautoriseret stempel på, at éns oplevelse af at føle sig uretfærdigt behandlet er fejlagtig.
- Du kan finde utallige eksempler på dårligt politiarbejde – det er bare inden for lovens rammer.
Fem anbefalinger fra Adam Diderichsen til et mere tillidsfuldt forhold mellem politi og borgere