Danske udvandrere belyste vejen for amerikansk mejeri-industri

Af Paul Sharp, professor, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet

Danske udvandrersamfund spillede en afgørende rolle i udviklingen af mejeri-industrien i USA i slutningen af det 19. århundrede, viser min og Nina Boberg-Fazlićs nye forskning, publiceret i det anerkendte tidsskrift American Economic Journal: Macroeconomics.

Vores arbejde viser, hvordan disse samfund ikke blot tilpassede sig livet i et nyt land, men også bidrog betydeligt til landbrugets teknologiske fremskridt.

Danmark, som oplevede en hurtig udvikling inden for mejeribranchen omkring 1880, blev anerkendt som en førende producent af mejeriprodukter ved indgangen til 1890’erne. Det var en periode, hvor landet formåede at revolutionere industrien gennem innovation og teknologi, særligt ved anvendelsen af den damptrukne mælkecentrifuge, som gjorde smørproduktion langt mere effektiv.

Vores forskning fremhæver, hvordan dansk-amerikanske samfund anvendte denne viden til at formidle moderne mejeribrug i Amerika.

I USA blev den første mælkecentrifuge introduceret i et mejeri grundlagt i den danske bosættelse Fredsville, Iowa. Truels Slifsgaard fra Sønderjylland, som migrerede til USA i 1869 og blev bonde på en gård i Grundy County, Iowa, fulgte udviklingen i Danmark gennem korrespondance med sin far.

Faderen ankom selv til Cedar Falls i 1882 sammen med mejeristen Niels Blom, og de tog med sig en dansk produceret Burmeister & Wain centrifuge. Denne maskine blev den første af sin slags i USA, og grundlæggelsen af “The Danish Creamery” i 1883 markerede starten på Fredsville.

En anden bemærkelsesværdig dansk bosættelse var Clarks Grove, Minnesota, der havde sine rødder i en dansk baptistkoloni grundlagt i 1863.

Et noget primitivt mejeri blev etableret allerede i 1874-75. Grundlæggeren, L. Jørgensen Hauge, opholdt sig en tid på en gård på Fyn og vendte tilbage til Clarks Grove i 1889 med en vision om mejeriproduktion baseret på danske principper. Hans “Smørprædikener” understregede betydningen af mejeribrug og bidrog til udviklingen af andelsmejeridrift i Minnesota.

Disse historier illustrerer, hvordan danskere ikke kun medbragte deres kulturelle arv til USA, men også deres faglige ekspertise og innovative tilgang til mejeriproduktion. Samarbejdet mellem danske indvandrere og andre migrantgrupper samt amerikanere var afgørende for spredningen af best practice og teknologisk innovation i den amerikanske mejerisektor.

Det var denne udveksling af viden og erfaring, der muliggjorde betydelige fremskridt inden for mejeribranchen i USA, som igen havde dybtgående virkninger på landbrugsudviklingen på tværs af kontinenter.

Ved at anvende data hentet fra amerikanske folketællinger samt danske emigrationsarkiver, viser Nina Boberg-Fazlić og jeg, at amter med et højere antal danskere i 1880 efterfølgende specialiserede sig i mejeriproduktion og anvendte mere moderne metoder. Dette understreger betydningen af immigranters rolle i teknologioverførsel og industriel lokalisering.

I hjertet af vores forskning ligger en økonometrisk metode kendt som ”difference-in-differences” (DiD). Forestil dig, at du prøver at finde ud af, om det at plante en ny type frø i din have hjælper dine blomster med at vokse bedre, sammenlignet med det gamle frø, du har brugt.

For at gøre dette beslutter du at plante det nye frø i én del af din have og fortsætte med at bruge det gamle frø i en anden del. Derefter sammenligner du, hvor meget blomsterne vokser i hver sektion fra et år til det næste.

DiD-tilgangen ligner dette haveeksperiment, blot anvendt på at studere økonomiske eller sociale fænomener. I sin essens er DiD-metoden som at gennemføre et kontrolleret eksperiment, hvor du ikke direkte kan styre betingelserne, men stadig kan drage konklusioner ved at sammenligne ændringer over tid mellem to lignende grupper, der oplever forskellige ”behandlinger” eller påvirkninger.

I dette tilfælde hjælper det med at forstå effekten af danske bosættelser på den amerikanske mejeriindustri. Forestil dig to grupper af counties i USA: en gruppe med et højt antal danske indvandrere og en anden gruppe med færre eller ingen.

Før centrifugen blev opfundet, og dermed gav danskerne en fordel, kunne begge grupper af counties have været ens på mange måder, herunder hvordan deres mejeriindustrier klarede sig. DiD-metoden sammenligner ændringerne i mejeriindustrien mellem disse to grupper før og efter udviklingen i mejeribruget i Danmark fra 1880’erne.

Ved at iagttage forskellene på, hvor meget hver gruppe ændrede sig, hjælper metoden med at isolere effekten af danskerne fra andre faktorer, der kunne påvirke mejeriindustrien. På denne måde kan vi mere overbevisende hævde, at eventuelle forskelle vi iagttager sandsynligvis skyldes indflydelsen fra danske immigranter og ikke noget andet.

Vi finder forskelle i både specialiseringen i mejeribrug på tværs af amterne, og i forskellige mål for deres brug af moderne metoder.

Resultaterne af studiet er ikke kun vigtige for historikere og økonomer, der interesserer sig for immigrationens effekter og teknologiske spillovers, men også for nutidens beslutningstagere. Ved at forstå, hvordan indvandrersamfund historisk har fungeret som katalysatorer for teknologisk innovation, kan der udvikles bedre politikker, der fremmer vidensdeling og industriudvikling i dag.

Forskningen rejser også spørgsmål om, hvordan nutidige migrantfællesskaber kan understøtte teknologisk udvikling og industriel specialisering i deres nye hjemlande. I en tid, hvor globalisering og migration fortsætter med at forme verdensøkonomien, tilbyder denne historie værdifulde perspektiver om potentialet for positive bidrag fra indvandring.

Boberg-Fazlić og mit arbejde minder os om, at migration ikke kun er en historie om mennesker, der søger nye muligheder, men også en fortælling om de bidrag, de bringer med sig, som kan forme industrier og økonomier i generationer.

Med denne indsigt åbner vores forskning døren for yderligere undersøgelser af, hvordan andre migrantgrupper har påvirket økonomiske sektorer i USA og andre lande. Det lægger også op til en bredere diskussion om, hvordan vi kan fremme det fulde potentiale af indvandreres bidrag til vores samfund.

I en tid, hvor indvandring er særdeles omdiskuteret, tilbyder historien om de dansk-amerikanske mejerier en inspirerende påmindelse om, hvordan kulturel og teknologisk udveksling kan lede til betydelige fremskridt og velstand.

Artiklen er baseret på forskning udført af Nina Boberg-Fazlić og Paul Sharp, som detaljeret undersøger indvandrerfællesskabers rolle i vidensspredning og den industrielle udvikling, med særligt fokus på mejeriindustrien i USA.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 11. april 2024. Topfoto: Unsplash