Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

mødos

Besøg os

På SDU vil vi gerne have besøg af gymnasierne. Vores forskere, studerende og studievejledningen er klar til at dele ud af deres viden. Fold listen ud og lad dig inspirere af de mange muligheder.

Ta' klassen med på besøg.

Vi brænder for at vise,  hvad Humaniora er, og lade gymnasieleverne  opleve et summende SDU en helt almindelig dag.  Programmet tilrettelægger vi i samarbejde  med jer, men vi anbefaler, at  klassebesøg hos os indeholder 2 foredrag, rundvisning,  og frokost sammen med vores studerende, hvor eleverne kan stille spørgsmål om studielivet. Vores studievejledning vil gerne holde oplæg om studie- og karrierevalg som en del af dagens program.  Deres oplæg  peger i høj grad mod karrierelæring og de overvejelser, det er vigtigt at gøre sig inden et studievalg.  

Kontakt os

Vil du vide mere om muligheden for et besøg? Skriv til  Bettina-Cecilie F. Henriksen for at aftale nærmere.

Oplæg

Vi har grupperet oplæggene herunder, fold listen ud og lad dig inspirere. 

    • Det litterære hav og klimakrisen (Odense)
      Hvaljagt, kæmpeblæksprutter, oversvømmelser og brevskrivende oceaner 
    • Kan litteraturen redde klimaet? (Odense)
    • Bæredygtigt design og mode (Kolding)
      Hvordan kan design og mode omstilles til en grøn fremtid? Design- og modebrancherne har historisk bidraget til overforbrug, udplyndring af naturernes ressourcer, forurening og CO2-udedning – så hvordan bliver design og mode bæredygtig? Hvad kan designerne gøre og hvad er forbrugerens ansvar? 
    • Climate fiction (Odense)
    • Den grønne omstillings psykologi og etik (Odense)
      Om muligheder og grænser for at ændre adfærd - ens egen og andres - i mere bæredygtig retning, herunder brugen af nudging, cirkulær økonomi og muligheden for leve godt med begrænset materielt forbrug. 
    • Rettighederne der forsvandt – retsstatsprincippet i FN’s verdensmål (Odense)
    • Arkitektur og designkultur (Kolding)
      Hvordan hænger designet af rum og byer sammen med vores aktiviteter, oplevelser og stemninger? Hvorfor bor vi som vi gør? Og kunne vi indrette os mere socialt, bæredygtigt eller fleksibelt? 
    • Design, mode og medier (Kolding)
      Hvordan formidles mode og design kommercielt gennem tekst og billeder i trykte og digitale midler, på nettet og i byrummet? Med hvilke kommunikative og visuelle virkemidler skabes der opmærksomhed, interesse og betydning omkring design og mode? 
    • Michael Strunge – og Club 27 (Odense)
      Hvem var Michael Strunge? Hvad betyder hans digte i dag, og hvordan udfordrede han grænser omkring alder, køn og drøm i sin digtning. 
    • Så hurtig på knapperne – hvornår har du tid til at mødes? Strategier der bruges til at introducere og forhandle muligheden for at mødes på datingappen Tinder (Odense)
      Hvordan bærer folk på Tinder sig ad, når de forsøger at lære hinanden at kende og flirte på skrift? Vi vil sammen analysere og diskutere eksempler på teknikker brugerne anvender til at invitere den anden part ud, med fokus på hvordan humor og tvetydighed bruges til at undgå afvisning og ansigtstab. Vi vil også undersøge om måderne brugerne opfører sig, kan siges at reproducere traditionelle kønsstereotyper. Vi vil i fællesskab analysere skriftlige udvekslinger som sociale handlinger.
    • Hvilken magt har metaforerne? (Odense)
      Hvordan bruger politikere og spindoktorer (skjulte) metaforer til at manipulere og sælge deres budskaber? Og hvordan kan nye kreative metaforer hjælpe til at kritisere magten og afsløre hykleri i den offentlige debat? 
      Vi skal sammen se på eksempler fra taler og tv-interviews for at undersøge, hvordan metaforerne bruges til at sælge budskaber bedst muligt. Derefter skal vi dykke ned i nye kreative metaforer. Hvordan kan de bruges til at kritisere magthaverne og afsløre, hvad politikerne og andre måske gerne vil skjule? 
    • Klassebilleder (Odense)
      I de senere år har både forfattere og forskere været opmærksomme på social ulighed og forskelle i samfundet. Tidligere var der enighed om, at velfærdsstaten, økonomisk vækst, nye politiske skillelinjer, individualisering og globalisering gjorde begrebet "klasse" mindre vigtigt. Dette oplæg handler om litterære tekster, der viser, at klasse ikke kun handler om økonomi, men også er en del af menneskers identitet og fællesskaber og former deres forståelse af verden. 
    • Betonhjertets slag: Blokkene på Blæstegnen svarer igen (Odense)
      I nu flere tiår har vi diskuteret ’ghettoerne’, men vidste du at de har en lang litteraturhistorie bag sig, og at den stadig er i udvikling? Det er en fortælling om store drømme i velfærdsstatens unge dage og nedture sidenhen, men også om stolthed med beats under – og om mulig forvandling. Betonblokkenes litteraturhistorie giver nye vinkler på noget du troede vidste hvad var, og på forholdet mellem sted, klasse, køn og etnicitet i dagens Danmark.
    • Psykisk sygdom i dansk samtidslitteratur. Hvordan forholder samtidslitteraturen sig til diagnosesamfundet? (Odense)
      Jeg vil med dette oplæg give en bred indføring i de historiske forhold mellem køn og galskab samt galskab som motiv i den skandinaviske litteraturhistorie (fx med nedslag hos Amalie Skram, Tove Ditlevsen, Pablo Llambias, Bjørn Rasmussen og Asta Olivia Nordenhof). Vi snakker fx om hvilke diagnoser der historisk har været knyttet til henholdsvis mænd og kvinder, og hvordan disse forhold har udviklet sig frem til i dag. 
    • Feministiske tendenser og moderskab i dansk samtidslitteratur (Odense)
      Feminismen blomstrer i dansk samtidslitteratur og i dette oplæg fokuserer vi på hvordan samtidslitteraturen lader sig inspirere af forskellige feministiske generationer, herunder fx feminismen fra 1970erne og 1990ernes queerbevægelser. Vi undersøger også hvordan den dominerende bølge af moderskabslitteratur passer ind her. 
    • Det jødiske moderne gennembrud (Odense)
      Georg Brandes var i årtierne omkring år 1900 del af en ny generation af danske jøder, der kom til at blive vitale demokratiske nation builders inden for kultur, litteratur, politik og økonomi. Stifteren af Danske Bank var dansk-jødisk, nogle af de vigtigste iværksættere og demokratiske politikere var også, sammen med vigtige forfattere og videnskabsfolk som M. A. Goldschmidt, Olivia Levison, og senere Niels Bohr – jeg vil i min præsentation også stillet spørgsmålet om vi i vores nationale historier og litteraturhistorier har en tendens til at glemme minoritetskulturs-perspektiver?
    • Arkitektur og designkultur (Kolding)
      • Hvordan hænger designet af rum og byer sammen med vores aktiviteter, oplevelser og stemninger? Hvorfor bor vi som vi gør? Og kunne vi indrette os mere socialt, bæredygtigt eller fleksibelt?  

    • Design, kultur og samfund (Kolding)
      • Hvordan skaber design indhold og mening i vores samfund og i forskellige kulturer? Hør mere om betydningerne der dannes gennem designobjekternes design, produktion, distribution og forbrug.
    • Skandinavisk design historie (Kolding)
      Hvordan er Skandinavien historisk forbundet gennem design og hvad kendetegner den særlige skandinavisk formkultur? Hvad er designs betydning for konstruktionen af Skandinavisk identitet og samarbejde mellem landene?   
    • Design, mode og medier (Kolding)
      Hvordan formidles mode og design kommercielt gennem tekst og billeder i trykte og digitale midler, på nettet og i byrummet? Med hvilke kommunikative og visuelle virkemidler skabes der opmærksomhed, interesse og betydning omkring design og mode? 
    • USA’s krig mod terror i populærkulturen (Odense)
      Siden 9/11-terrorangrebene, har USA været involveret i den såkaldte krig mod terror – en diffus konflikt uden en klart defineret fjende og uden nogen synlig slutdato. Hvordan er denne konflikt kommet til udtryk i amerikansk tv, film og musik? Hvordan adskiller fx de nye krigsfilm sig fra tidligere krigsfilm – de patriotiske film om 2. Verdenskrig og de desillusionerede Vietnamfilm? Og hvad kan vi lære om USA i disse fortællinger. Oplægget bliver krydret med musik og klip film og tv-serier.
    • Cowboynationen: westernmyter i amerikansk historie og kultur (Odense)
      Det åbne tomme landskab, hvor lovløsheden ulmer under  overfladen. The wild west er for arbejdsomme nybyggere og lovløse ”lone riders”. Myten lever ikke kun i film, men også i amerikansk kultur og historie. Vi  skal sammen se på hvordan myten om det vilde vesten har præget amerikanernes selvforståelse, den måde de har indrettet landet og dets love på og de forestillinger som stadig står stærkt - også selvom både indfødte folk og USA’s sorte befolkning har en meget anden historie i USA.
    • Feminism today (Odense)

      • Oplægget introducerer til i feminismens historie med hovedvægt på skønlitteratur om, af og med kvinder i den engelsksprogede samtidslitteratur. Vi ser sammen på kvinders arbejde og på spørgsmål om ligestilling mellem kønnene i en verden, hvor spørgsmålet om køn er til konstant forhandling.

    • Climate fiction (Odense)
      • Foredraget handler om den science fiction, som finder sted i en fremtid efter klimakrise og katastrofe; det kaldes ”cli-fi". Vi dykker ned i film og litteratur og spørger hinanden, om vi kan lære at behandle kloden anderledes ved at læse litteratur om, hvor galt det kan gå. Eleverne skal, som en del af oplægget, selv skrive ’flash fiction’.
    • Illness and Health in Literature (Odense)

      • Foredraget handler om litteratur, der skildrer sygdom: enten som syg, som patient, som læge eller som pårørende. Eleverne præsenteres for ’narrativ medicin’, en metode, hvor det at læse og skrive skønlitteratur bruges til at uddanne vores medicinstuderende og som hjælp til forskellige grupper af patienter.

    • Hvad er årsagerne til videnskabsskepticisme? (Odense)
      Om muligheder og grænser for at ændre adfærd - ens egen og andres - i mere bæredygtig retning, herunder brugen af nudging, cirkulær økonomi og muligheden for leve godt med begrænset materielt forbrug. 
    • Den grønne omstillings psykologi og etik (Odense)
      Om muligheder og grænser for at ændre adfærd - ens egen og andres - i mere bæredygtig retning, herunder brugen af nudging, cirkulær økonomi og muligheden for leve godt med begrænset materielt forbrug. 
    • Rige svin (Odense)
      I det seneste årti har der været udbredt interesse for verdens rigeste elite (den såkaldte ”one percent”). Men har man altid ret til sin rigdom? Er der grænser for, hvor mange penge, man må have? Og hvis der er, hvad eller hvem bestemmer så, hvor grænsen går? Oplægget giver en indføring i, hvordan vi kan tænke om disse spørgsmål, som går på tværs af økonomi, politik og filosofi.
    • Kidnap kongen – om 1864 og skandinavisme  (Odense)  
    • Anbragt – den særlige forsorg (Odense)
    • Når staten er far og mor – Anbringelser af børn i det 20. århundrede (Odense) 
      Cecilie Bjerre fortæller om Danmarks første børnelov i 1905, der markerede statens og kommunernes ansvar for at gribe ind over for familier, hvor forældre svigtede, gik bort eller barnet i datidens øjne trængte til opdragelse. Foredraget dykker ned i anvendelsen af forskellige kilder for at udforske forskelligartede problemstillinger omkring lovens implementering og idéer om (gen-)opdragelse af børn. 
    • Det jødiske moderne gennembrud
      Georg Brandes var i årtierne omkring år 1900 del af en ny generation af danske jøder, der kom til at blive vitale demokratiske nation builders inden for kultur, litteratur, politik og økonomi. Stifteren af Danske Bank var dansk-jødisk, nogle af de vigtigste iværksættere og demokratiske politikere var også, sammen med vigtige forfattere og videnskabsfolk som M. A. Goldschmidt, Olivia Levison, og senere Niels Bohr – jeg vil i min præsentation også stillet spørgsmålet om vi i vores nationale historier og litteraturhistorier har en tendens til at glemme minoritetskulturs-perspektiver?
    • Besøg SDUs Antikke Studiesamling (Odense)
      Oplev SDUs samling af antikke genstande og få tingene mellem hænderne. Kander, drikkeskåle, parfumebeholdere, smykker, og våben fortæller deres egne historier om antikkens håndværk, liv og myter. I studiesamling kan skabe åbnes og skuffer trækkes ud, så man kan komme helt tæt på antikken! 
    • From Mars to Manuscripts (Odense)
      Ever wondered how Mars rovers such as Curiosity or Perseverance pick up mineral samples for analysis? They use spectrometry: each mineral reflects light in a different way. Rovers use filters to measure (spectro-METRY) the correct radiation on the light spectrum (SPECTRO-metry) and pick up the right rock. Sometimes, when we study manuscripts, we do the same. Ancient inks were produced with minerals, so spectrometry is key to understand their composition and sometimes what is written. Come and join us to discover how we use the tools of Curiosity, with both small c and big C, to read ancient books (talk offered in English)
    • Aristoteles og dronning Margrethes nytårstaler (Odense)
      At holde taler var et centralt element i det antikke græske samfund - og det er det samme i dag i det danske samfund. Græsk retorik - kunsten at tale godt - er stadig vores bedste redskab til at forstå offentlige taler. Lær, hvordan de regler, som Aristoteles opstillede, stadig gælder i dag, uanset om vi ser på den danske dronnings eller statsministerens nytårstaler.
    • Moderne myter om fortiden: Alternativ arkæologi (Odense)
      Ved siden af den viden, arkæologer, historikere og andre leverer om fortiden, findes der et hav af blandt andet bøger og film, der præsenterer en meget alternativ version af, hvordan vores fjerne forfædre levede. Vi får fx at vide, at pyramiderne blev bygget af rumvæsener, eller at der fandtes en teknologisk avanceret højkultur på Atlantis. Sådanne forestillinger minder på mange måder om de myter, man finder i religioner rundt om i verden. Dette oplæg vil præsentere nogle af de opfattelser, man finder i denne ”alternative arkæologi”, og pege på deres religionslignende træk.
    • New Age – vor tids folketro (Odense)
      I studiet af radikal religion er fokus ofte på radikalisering, marginalisering, og de radikale religiøses forhold til samfundet – og ikke mindst på terrorisme og vold, i lyset af ikke alene selvmordsangreb, martyrforherligelser og blodige ISIS-videoer, men også mediediskurser om religion i samtiden.
      Men hvad er det der tiltrækker mennesker til radikal religion og hvordan er radikal religion er opstået? Med afsæt i et nyt forskningsprojekt om radikal religions historiske rødder, og om tiltrækningsdynamikker til radikal religion, skal vi her diskutere spørgsmål om, hvordan man kan definere radikal religion og forbindelser mellem religion og vold, men vores fokus er på de følelsesmæssige og fortællemæssige tiltrækningsdynamikker i forhold til radikal religion. Vi skal både kigge på nogle eksempler på radikal religion fra oldtidens verden og fra samtiden.
    • Radikal religion, følelser og fortællinger (Odense)
      I det seneste årti har der været udbredt interesse for verdens rigeste elite (den såkaldte ”one percent”). Men har man altid ret til sin rigdom? Er der grænser for, hvor mange penge, man må have? Og hvis der er, hvad eller hvem bestemmer så, hvor grænsen går? Oplægget giver en indføring i, hvordan vi kan tænke om disse spørgsmål, som går på tværs af økonomi, politik og filosofi.
    • Religion og film: Populærkultur, magi og grønne religiøse tendenser i samtiden (Odense)
      Religiøse udtryk og praksisser spiller en stor rolle i populærkulturen i samtiden - fra film og tv-serier til digitale spil, sociale medier, populærmusik og litteratur. Fra fascinerende fantasyverdener til gruopvækkende horror, science fiction og skabelsen af nye ritualer og pilgrimsrejser, til religion i hiphop og heavy metal – og meget mere - ser vi religion dukke op på nye måder i en fritidskontekst. vI skal se på forholdet mellem religion og populærkultur og hvordan populærkultur både afspejler og former det religiøse felt i samtiden. Vi vil i særlig grad fokusere på film-mediet og på hvordan vi ser nye, grønne religiøse tendenser dukke op. 
    • Den religiøse baggrund for amerikanernes holdning til ”safe-spaces”, ”cancel culture”, ”guns” med mere (Odense)
      På baggrund af to års feltarbejde blandt amerikanere vil jeg i foredraget stille skarpt på amerikansk kristendom og dens betydning for begreber som ”safespaces”, ”cancel culture”, ”guns”, censur af seksuelle udtryk i film og meget andet.
    • Den danske stats brug og regulering af religion fra 1536 til i dag (Odense)
      Siden reformationen har den danske stat brugt og reguleret religion til mange forskellige formål. I foredraget vil jeg blandt komme ind på de såkaldte hekseprocesser i 1600-tallet, indførelsen af den tvungne konfirmation i 1736, etableringen af folkekirken i 1849 og principperne for anerkendelse af trossamfund i dagens Danmark.
    • Religion i regnskoven: Jæger-samlere med giftpile i pusterøret og lidt om hovedjægere (Odense)
      Gennem mere end 15 år har jeg studeret religion blandt de sidste jæger-samlere i Borneos regnskov og efterkommere af Borneos hovedjægere. I foredraget fortæller jeg om mine oplevelser og giver smagsprøver på hvad det vil sige at arbejde med religionshistoriske emner, dels i felten dels ved skrivebordet.
    • Religiøse sekter og deres ledere: Fra Jesus til L. Ron Hubbard og Scientology (Odense)
      Det vrimler med religiøse smågrupper og langt de fleste af dem ledes af magtfulde kvinder eller mænd, som tilhængerne betragter som noget ganske særligt. Men hvordan fungerer den slags grupper egentlig, og hvad er det for en magt de religiøse ledere har? Jeg har studeret emnet gennem mange år og i foredraget fortæller jeg om mine oplevelser og giver smagsprøver på hvad det vil sige at arbejde med religionshistoriske emner, dels i felten dels ved skrivebordet.
    • 'Muhammad was a punk rocker': Islamisk punkmusik og subkultur (Odense)
      Islamisk punk har eksisteret i hvert tilfælde siden 1970erne, men det var især med udgivelsen af Michael Muhammad Knights roman, The Taqwacores (2003) og den efterfølgende film af samme navn (2010), at dette fænomen fik opmærksomhed. Selvom punkmusik ofte forbindes med et venstreorienteret, anti-autoritært og anti-religiøst verdensbillede, eksisterer der diverse udgaver som kombinerer punk og religion. I dette oplæg vil vi se på forskellige udtryk af religiøs punk, især islamisk punk, forholdet mellem sådanne og de omkringliggende samfund, samt hvordan denne subkultur opfattes internt i en given religion.
    • Koranen, kvinder og feminisme (Odense)
      Hijab, niqab, burka, kvindeundertrykkelse, kvindelige imamer, kønsopdeling, (u)lige rettigheder... Disse ord forekommer i enhver samtale om kvinder og islam, lige meget om det er i medierne, gymnasieskolen, på universitetet eller omkring middagsbordet. Koranen taler også tit om kvinder og inden for den islamiske tradition findes der utallige forsøg på at genlæse og genfortolke denne tekst i forhold til kvinders rolle i religionen og samfundet. I dette oplæg vil vi undersøge centrale passager i Koranen, hvor kvinder nævnes, og diskutere, især moderne, feministiske læsninger af den religiøse tekst.
    • Kan man lære at elske tysk grammatik? (Odense)
      Den tyske grammatik får skyld for at være svær. I dette oplæg skal vi se nærmere på, hvorfor er det nødvendigt med al det kasus, kongruens og konjunktiv? Grammatik handler ikke kun om udenadslære og om at huske at sætte de rigtige endelser på adjektiverne, men også om at erkende, hvilken rolle grammatikken spiller – måske kommer I endda til at holde af den. 
    • Shitstormen raser – hvilken krisekommunikation er der brug for? (Odense)
    • Et billede lyver bedre end 1000 ord (Odense)
      Hvor går grænsen mellem sandhed og løgn, når vi manipulerer den visuelle betydning i Photoshop, Instagram eller Facetune?

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret: 15.12.2023