Skip to main content
Svangerskab

Er du klar til gravide mænd og gamle mødre?

Nye teknologier – især nedfrysning – og ændret lovgivning er i fuld gang med at forandre, hvem der kan få børn og hvornår vi kan få børn. Men i Danmark er det ikke alle, som har lige adgang til de teknologiske muligheder og dermed forældreskab.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 20-08-2020

Gravide mænd. Kvinder, der arver deres afdøde mands sæd, eller bliver mødre senere i livet. Nedfrysning af æg, sæd, æggestokvæv og lempeligere lovgivning i forhold til transkønnede.

Det er alt sammen godt i gang med at vende vores forståelser af den gode og “rigtige” familie på hovedet.

I 2018 blev et af de første danske børn født af en mand, der få år forinden havde skiftet køn, samme år blev Helsingørs borgmester Benedikte Kiær mor som 48-årig efter fertilitetsbehandling i Spanien. Og sidste år blev frisør Dennis Knudsen solofar som 56-årig med en rugemor fra USA.

Kulturelle forfrysninger

Bliver du en anelse rundtosset af alle de nye familieformer, så er du ikke alene. Også den danske lovgivning ser ud til at have fået kulturelle forfrysninger og halter efter den teknologiske udvikling på reproduktionsområdet.

Det påpeger i hvert fald forskere bag forskningsprojektet Ice Age, som nu udgiver bogen “The Cryopolitics of Reproduction on Ice”. Her sættes forskerne spot på, hvordan de skandinaviske lande forholder sig til nedfrysning - både kulturelt, juridisk og etisk.

Mænd kan nedfryse deres sæd for altid og endda testamentere det til deres kone eller kæreste, mens kvinder kun må nedfryse deres æg i fem år

Charlotte Kroløkke, professor mso

- Jeg synes klart, der er behov for en revidering af lovgivningen på det her område, den er slet ikke tidssvarende. Teknologierne har været her længe og er meget avancerede, siger Charlotte Kroløkke, der er leder Ice Age-projektet og er professor MSO på Institut for Kulturvidenskaber ved SDU.

Og så slår hun fast:

- Desuden mangler der ligestilling. Mænd kan nedfryse deres sæd for altid og endda testamentere det til deres kone eller kæreste, mens kvinder kun må nedfryse deres æg i fem år Det er altså gammeldags, vi er trods alt i 2020. Det er på tide, at vi genovervejer moderskabets størrelse.

Danmark i den tunge ende

Problemet er - ifølge forskerne – at alle ikke har lige rettigheder til forældreskabet, som lovgivningen i Danmark er nu.

Eksempelvis må kvinder kun nedfryse deres æg i fem år - også på private klinikker - mens mænd kan nedfryse deres sæd ubegrænset. Men i stort set alle andre lande – bortset fra Norge – vi ellers sammenligner os med, er der ingen begrænsning på kvinders mulighed for at udskyde børnene til senere i livet.

Det er da et underligt fænomen, at mænd - men ikke kvinder - kan bestemme over deres egen krop og muligheden for at få børn

Thomas Søbirk Petersen, professor

Også Thomas Søbirk Petersen, der er med i Ice Age-projektet og professor i etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC anbefaler, at få styr på regelsættene for reproduktion.

- Selvfølgelig er det helt i orden at være afventende i forhold til ny teknologi, men vi har altså haft denne lovgivning omkring nedfrysning i 20 år, og internationalt ligger vi nu i den tunge ende i forhold til at sikre lige muligheder for alle til at skabe familie.

- Det er da et underligt fænomen, at mænd - men ikke kvinder - kan bestemme over deres egen krop og muligheden for at få børn, siger han.

Nej tak til kludder

I arbejdet med bogen er det blevet tydeligt for forskerne, at velfærdsstaten - i hvert fald i Danmark – meget gerne vil opretholde en vis orden i, hvem der kan få børn ved hjælp af de nye teknologier.

Også selvom om man kan se nedfrysningsmulighederne som velfærdsstatens redningsteknologi i tider, hvor mange har svært ved at få børn.

- Velfærdsstaten har - både historisk og i dag - meget travlt med at regulere, hvem der skal reproducere sig, og hvem der bestemt ikke skal. Vi vil helst ikke have alt for meget kludder og forstyrrelser i, hvem der kan blive mor og far, og hvornår de bliver det, siger Charlotte Kroløkke fra SDU og uddyber:

- Men vi er nødt til at diskutere de moralske spørgsmål i det her. For de kommende forældre flytter sig jo derhen, hvor mulighederne er, og så ender vi med at eksportere de etiske dilemmaer til lande, hvor eksempelvis nedfrysning og rugemødre er muligt.

Forskel på folk

De seneste år har to prominente eksempler på fertilitetsturisme været store nyheder i medierne. Da Helsingørs borgmester Benedikte Kiær fortalte offentligt, at hun var blevet gravid igen som 48-årig vha. fertilitetsbehandling i Spanien, fik hun tilsendt et brev, som gjorde det klart: “Vi anbefaler, at du omgående får en abort. En kvinde skal absolut ikke få børn i en alder af 48 år”.

Noget anderledes var modtagelsen af nyheden om, at kendisfrisør Dennis Knudsen var blevet solofar med en rugemor i USA.

Ice Age

Ice Age er et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, der samler forskere fra en række danske universiteter om at udforske, hvordan de nye teknologier inden for reproduktion skaber kulturelle, juridiske og etiske forandringer og stiller nye spørgsmål i forhold til forældreskab og den gode familie.

Forskerne i projektet er: 
Professor mso Charlotte Kroløkke, SDU 
Professor Thomas Søbirk Petersen, RUC 
Lektor Stine Willum Adrian, AAU 
Professor mso Janne Rothmar Herrmann, KU 
Post. Doc. Anna Sofie Bach, SDU 
Ekstern lektor Rune Klingenberg, RUC 
Lektor Michael Nebeling Petersen, SDU

“Jeg har fået over 1.000 beskeder på min egen Facebook-side, og jeg har ikke set en eneste negativ ting omkring det at være alenefar”, fortalte frisør Dennis Knudsen begejstret i BT.

Og det er netop den slags forskelsbehandling, som forskerne gerne vil have både politikere, Etisk Råd og danskerne generelt til at reflektere over.

- Jeg synes godt loven kunne hjælpe lidt her, man skal jo ikke udskammes, fordi man som kvinde får barn som 48-årig, mens ældre mænd klappes på skulderen over at få børn sent, siger Thomas Søbirk Petersen fra RUC og tilføjer:

- Ændret lovgivning for kvinder i forhold til nedfrysning og at hæve aldersgrænsen for kunstig befrugtning for kvinder til 50 år kunne formentlig smitte af på vores holdninger til ældre mødre.

Tid til udluftning

Etikprofessoren tilføjer, at vores moralske forståelser af reproduktion ikke rigtig matcher forskningen på området:

- Alle undersøgelser af området peger på, at børn har det bedre med ældre mødre end meget unge mødre, fordi de ældre kvinder er mere psykologisk modne og klar til at få børn.

- Du behøver altså ikke at være eliteatlet for at få børn, når du til gengæld kan give andre ting som, bedre uddannelse, stabil økonomi, ordentlige boligforhold mm.

En god barndom afgøres ikke af den gravides køn, tværtimod er fattigdom noget af det, som virkelig spiller en rolle i forhold til børns opvækst

Charlotte Kroløkke, professor mso

Også i forhold til transkønnede peger Charlotte Kroløkke fra SDU på, at det måske er på tide at få luftet ud i vores forståelser af, hvem der skal og ikke skal have børn:

- Vi har stadig en ret binær forståelse af, at den, der føder barnet, er mor, og far er den, som er sammen med mor. Men jeg ser ingen grund til bekymring i forhold til eksempelvis gravide mænd, siger Charlotte Kroløkke fra SDU og uddyber:

- Det gode forældreskab er ikke knyttet til køn, der er jo god evidens for, at lesbiske er ligeså gode forældre som andre, en god barndom afgøres ikke af den gravides køn, tværtimod er fattigdom noget af det, som virkelig spiller en rolle i forhold til børns opvækst.

Brug for nye tanker

Derfor vil forskerne i Ice Age-projektet efter de første to års undersøgelser af området gerne lægge op til debat, der kan udfordre de måder vi tænker, føler og lovgiver omkring reproduktion på i Danmark.

- Den danske velfærdsstat ønsker generelt flere borgere og opfordrer os meget direkte - eksempelvis med kampagner som ”Har du talt dine æg i dag?” – til at få børn. Hvorfor skaber man så ikke samtidig muligheder for, at de der virkelig gerne vil, kan blive forældre? spørger professor Charlotte Kroløkke.

Mød forskeren

Charlotte Kroløkke er professor mso ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU. Hun forsker især i fertilitet, moderskab og kultur og leder forskningsprojektet ”Ice Age. Entangled Lives, Times and Ethics in Fertility Preservation”, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 20.08.2020