Forskningsenheden placerer sig overvejende indenfor et kvalitativt forskningsparadigme, med fokus på case-baserede studier og aktionsforskning, der står på et abduktivt og emergerende grundlag. De primære metoder er interviews, observationer, dokumentanalyser, intervenerende metoder, design research, brugerdrevet innovation og kulturanalyser. Enheden arbejder sideløbende med metodeudvikling.
Som led i det anvendte perspektiv opsøger og opdyrker enheden samarbejde med eksterne parter, herunder kommuner, organisationer og virksomheder. Centrale arenaer som indgår i enhedens forskningsfelter er skoler, sports- og idrætsklubber og -organisationer samt offentlige institutioner og private virksomheder, herunder OPI-samarbejde (offentlig privat innovation).
Det teoretiske fundament for enhedens empiriske arbejde er flerfagligt og inddrager kulturhistorisk teori og virksomhedsteori (Vygotsky 1978, Leontjev 2002 og Engeström 1987), gruppepsykologi (Yalom, 2005) praksisfællesskaber (Wenger, 1998), situeret læring (Lave og Wenger, 1991), økologiske teoritraditioner (Bronfenbrenner, 1979), system- og læringsteorier (Bateson, 1979; Lewin, 1939, Luhmann, 1993 og Qvortrup, 2001, 2004), socialanalytisk teori og kreativitetspædagogik (Hammershøj 2012), innovationsteori (Scharmer 2009) og kulturanalytiske tilgange (Schein, 1990 og Eichberg, 2007).
