Menu

SDUBs øvrige jazzsamlinger

Siden oprettelsen i 1991 af den rytmiske linje ved Det Fynske Musikkonservatorium har bibliotekets anskaffelser af jazz taget fart, så de nu pr. 1. marts 2009 omfatter godt 900 bøger, 850 noder, 325 78’ere, 205 ep’er, 4300 lp’er, 5000 cd’er, 179 DAT-bånd, 75 videoer og 70 DVD’er plus en del løbende og ophørte tidsskriftrækker med blandt andet ældre danske udgivelser. Hertil kommer en samling arkivalier i form af bl.a. diverse jazzfestival- og jazzkoncertprogrammer fra ind- og udland, komplette sæt af programmer fra Jazzhus Montmartre (1983-1990), Jazzhus Sophus Ferdinand i Odense (1974-1986), Værtshuset i Odense (1971-1972), Jazzhus Dexter i Odense (1998-) samt Brande Boghandels postordrekataloger over jazzplader (1955-1973). Desuden har biblioteket modtaget mødereferatater, breve, ansøgninger og vedtægter m.m. fra Dansk Jazzmusiker Forening (1970-1977), Ny Dansk Jazzmusiker Forening (1977-1990) og Foreningen Musik og Lys (1982-1990) samt en fin gave i form af Ole ”Fessor” Lindgreens scrapbøger (1957-2001) fra hans Big City Band i hele 13 bind.

En del af samlingen er modtaget som donationer, og biblioteket modtager gerne fortsat jazzgaver, men forbeholder sig også ret til at udskille dubletter, som i så fald bliver givet til de studerende.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies