Skip to main content
DA / EN

Om Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse præsenterer nye perspektiver på sundhed og sygdom, som kan bidrage til at forbedre kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsnet.

Du kan læse kandidaten på SDU i Odense, hvor den er tilrettelagt som et fuldtidsstudie over to år. 

Bliv en nøglespiller i sundhedssektoren

Uddannelsen er skræddersyet til at imødekomme efterspørgslen på specialiserede kompetencer. Den ruster dig derfor med avancerede færdigheder og teoretisk forståelse, som er afgørende for at håndtere sundhedsudfordringer på en innovativ måde.

Uanset om du ønsker at fordybe dig i forskning, påtage dig ledelsesansvar eller bidrage til samfundets sundhedsmæssige udvikling, giver uddannelsen dig mulighed for at blive en nøglespiller inden for sundhedsvæsnet.

Integreret viden og helhedsorienteret forståelse

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse lægger vægt på at integrere viden fra forskellige videnskabelige discipliner såsom sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Uddannelsen fokuserer desuden på at analysere og forstå forskellige synsvinkler, erfaringer og behov fra både patienter og brugere af sundhedsvæsnet samt samfundsmæssige perspektiver.

Du bliver dermed uddannet til ikke kun at se på sundhed fra et individuelt perspektiv, men også at forstå det større billede af sundhed og sygdom i samfundet. Det vil styrke din evne til at deltage i og bidrage til sundhedsvæsnet på en mere nuanceret og helhedsorienteret måde.

Engagerende undervisning og globalt perspektiv

Vores engagement i din faglige udvikling og dygtiggørelse afspejler sig i en stimulerende undervisning, hvor du vil blive udfordret og inspireret. 

Undervisningen foregår primært på dansk, men der kan være fag, hvor undervisningen er på engelsk. Pensum omfatter primært litteratur på både engelsk og dansk.

Uddannelsen kan også læses som en erhvervskandidat

Er du i arbejde og kunne du tænke dig at læse på deltid ved siden af, så er en erhvervskandidat måske noget for dig. Læs mere om Den Sundhedsfaglige erhvervskandidatuddannelse her. 

Derfor skal du læse Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse:

  • Du får et flervidenskabeligt perspektiv på samfundsrelevante og komplekse sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Du får viden og værktøjer, som kan bidrage til at forbedre  sundhedsvæsnets kvalitet og effektivtet.
  • Du får kompetencer til at udvikle, gennemføre og implementere ny viden i klinisk praksis.
  • Du får færdigheder, som kan åbne døre til alsidig beskæftigelse inden for sundhedssektoren.