Skip to main content

Erhvervspraktik på de naturvidenskabelige uddannelser

Fire studerende spiller brætspil

Søg praktikplads på de naturvidenskabelige uddannelser på SDU i Odense, og glæd dig til en uge med programmering, celler, mikroskoper og fede forsøg i laboratoriet.

Hvert år slår de naturvidenskabelige uddannelser på SDU dørene op og inviterer dig indenfor i en verden af forsøg, forskning og faglighed. Erhvervspraktikken er et tilbud til dig der går i 9. eller 10. klasse og elsker at nørde igennem.

Det kan du opleve

I løbet af praktikken oplever du de naturvidenskabelige uddannelser helt tæt på, og du får en idé om hvordan det er at gå på universitetet. Du møder studerende, laver spændende forsøg i laboratoriet og bliver undervist af  forskere og studerende. 

Hvilke uddannelser kan du besøge?

SDU har 12 naturvidenskabelige uddannelser, og som erhvervspraktikant kommer du til at møde dem alle sammen. Er du til Biokemi og molekylær biologi, Biologi eller Biomedicin? Eller måske mere til Matematik, Anvendt matematik, Matematik-økonomi, Datalogi, Kunstig intelligens, Fysik, Kemi, Medicinalkemi eller Farmaci?

Sådan bliver du praktikant

Vi har kun plads til 24 praktikanter. Derfor skal du udfylde et ansøgningsskema, hvor du fortæller lidt om, hvorfor det er dig, der skal have en praktikplads på de naturvidenskabelige uddannelser på SDU.

Vi lukker op for ansøgninger igen i august 2024.

Praktiske oplysninger

Målgruppe: grundskolelever i 9. og 10. klasse

Tidspunkt: 20.-22. november 2024

Se programmet for erhvervspraktikken 2023 (pdf)

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål du gerne vil have svar på, inden du udfylder ansøgningsskemaet? Så send en mail til kommunikationsmedarbejder Trine Søndergaard på trinesh@sdu.dk.

Sidst opdateret: 04.04.2024