Skip to main content
DA / EN

Kandidatuddannelsen i Statskundskab er for dig, der interesserer dig for politologi, organisationsteori, international politik, politisk kommunikation, samfundsvidenskabelig metode og meget mere – både i teori og praksis. 

Uddannelsen er forskningsbaseret og bygget på viden af højeste internationale standard, og du vil derfor stifte bekendtskab med begreber, teorier og indsigter, som giver dig mulighed for at forstå og komme bag mange af de begivenheder, beslutninger og konflikter, der har afgørende betydning for udviklingen i det danske og internationale samfund.

Samtidig har vi stort fokus på, at du skal kunne bruge denne viden i praksis, og Statskundskab på SDU giver dig således en række kompetencer, der retter sig direkte mod specifikke jobsituationer på arbejdsmarkedet.

Derfor skal du læse Statskundskab

En kandidat i Statskundskab giver adgang til en lang række forskellige karrieremuligheder. En del kandidater bliver ansat i det offentlige, f.eks. i ministerier og styrelser eller i internationale organisationer som EU og FN.

Andre finder job hos eksempelvis politiske partier, interesseorganisationer, konsulentvirksomheder eller ved medierne. Endelig er der også mulighed for at finde beskæftigelse i udlandet, i private virksomheder eller indenfor forskning og uddannelse. 

Læs mere om fremtidsmuligheder her