Skip to main content
DA / EN

Drømmer du om at udvikle interaktive spil og legeredskaber til børn?

- eller undervisningsplatforme til virksomheder eller spil, tjenester og hjælpemidler til fremtidens mobiltelefoner?

Som civilingeniør i spiludvikling og læringsteknologi kan du være med til at skabe fremtidens nye læremidler og oplevelser. På kandidatdelen får du mulighed for at fordybe dig i emner inden for de fire fagsøjler: Software Engineering og robotteknologi, interaktion, didaktik og læring plus oplevelser, kultur og leg.

På studiet lærer du at udvikle intelligente læremidler og legetøj. Du bliver fx undervist i leg, legekultur og oplevelsesøkonomi, så du kan udvikle og designe legeprodukter til virksomheder og organisationer.

Du kommer til at arbejde med teknikker, som bruges inden for spil, leg og læring – fx styring af online flerbrugerspil, 'tidslinjestyret' programmering, ’collision detection’ og dynamiske web-sider.

Under studiet inddrager du brugerne og undersøger deres behov, som danner basis for din produkt- og systemudvikling.

Projekt- og forskningsbaseret læringsmiljø

Du bliver en del af et studiebaseret og samarbejdende læringsmiljø, hvor du arbejder i projektgrupper. Du og dine medstuderende har selv ansvaret for at planlægge og gennemføre projektet – til rette tid. Projektoplæggene kommer som regel fra virksomheder, og vi lægger vægt på, at du løser problemstillinger fra det virkelige liv.

Alsidige karrieremuligheder

Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du kan fx udvikle fremtidens interaktive spil, tjenester til mobiler eller læringsplatforme til virksomheder og museer.

 

Derfor skal du læse...

  • Du er garanteret dit første job, når du har afsluttet kandidatuddannelsen
  • Du lærer at udvikle og designe elektroniske produkter
  • Du har gode karrieremuligheder både i Danmark og i udlandet

Mød Trine der læser Spiludvikling og læringsteknologi

Stemningen som ingeniørstuderende i Odense