Skip to main content

Gode muligheder for specialisering

Der er gennem hele uddannelsen gode muligheder for individualisering og specialisering. Dels via de mange projektopgaver på både metodemoduler og jordemodervidenskabelige moduler, hvor du kan vælge indholdsmæssigt fokus og herved sikre specialisering indenfor et selvvalgt område. Dels via de valgfri moduler på 15 ECTS point, hvor du kan udbygge de dele af uddannelsen, der er særlig relevante i forhold til interesser og kommende karriere.

Specialiseringen kan både være indenfor et emneområde (for eksempel sårbare familier, tværsektorielt samarbejde, hjemmemonitorering, amning), men det kan også være rette imod specifikke funktioner/stillinger som for eksempel ledelse eller forskning.

Bred viden

Det samfundsvidenskabelige område omfatter sundhedsøkonomi og projektledelse. De samfundsvidenskabelige moduler skal give dig viden, færdigheder og kompetencer til at kunne forstå og agere i sundhedsvæsenet. Det samlede omfang er 10 ECTS point.

Forskningsmetode omfatter forskningsmetodologi og videnskabelig metode. De to meget omfattende forskningsmetodologiske moduler skal sikre, at du har grundlæggende akademiske kompetencer, herunder at du kan opstille hypoteser og forskningsspørgsmål, søge svar på disse, lave egne analyser, tolke egne og andres resultater, vurdere videnskabelig litteratur kritisk og analytisk og forstå, hvordan ny viden skabes. Det samlede omfang af de forskningsmetodologiske moduler er 30 ECTS point fordelt med 15 ECTS point i epidemiologi og biostatistik og 15 ECTS point i humanistiske forskningstilgange i sundhedsvidenskab.

De jordemodervidenskabelige moduler skal sikre, at du på et akademisk niveau videreudvikler de jordemoderfaglige kompetencer, som du har erhvervet dig gennem din grunduddannelse. De jordemodervidenskabelige moduler skal endvidere sikre, at viden, færdigheder og kompetencer indlært på de samfundsvidenskabelige og de forskningsmetodologiske moduler integreres i jordemoderfaget. Det samlede omfang af de jordemodervidenskabelige moduler er 35 ECTS point.

Reproduktiv sundhed

 

Perspektiver og tilgange

 

Kvantitativ metode

 

Humanistiske tilgange i sundhedsforskning

 

Sundhedsteknologi

 

Evidensbasering og kvalitetsudvikling

 

 

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af Jordemodervidenskab. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, fx ’det akademiske kvarter’ eller frokostpause.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
         
   
Kl. 10-16
Reproduktiv sundhed (undervisning) 
Kl. 10-14
Epidemiologi og biostatistik  (forelæsning)
Kl. 12-16
Reproduktiv sundhed (undervisning)