Skip to main content

Din kandidatuddannelse svarer til 2 års fuldtidsstudier


Din kandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS hvilket svarer til 2 års fuldtidsstudier (ECTS er en fælles europæisk standard for videregående uddannelsers arbejdsmæssige belastning). 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium, og vi forventer derfor, at du følger 30 ECTS hvert semester.

Uddannelsen er opdelt i 8 kvarterer (moduler, inkl. valgfrie moduler samt kandidatspeciale). Hvert modul omfatter 7 ugers undervisning og en eksamensperiode på 2 uger.

Som studerende vil du som udgangspunkt have 3 undervisningsdage om ugen.

Hvad betyder antal undervisningsdage?

Et modul på 5 ECTS vil som hovedregel have 1 undervisningsdag om ugen. Ved 10 ECTS vil det være 2 undervisningsdage og 15 ECTS 3 undervisningsdage (dette er med forbehold for ændringer). Du skal være opmærksom på, at antal undervisningsdage ikke svarer til den arbejdsindsats, der forventes til det enkelte modul, idet du skal afsætte tid til fx forberedelse. Således svarer 1 ECTS point til 27,5 arbejdstimer for den studerende. Et modul på 5 ECTS svarer derfor til 137, 5 arbejdstimer og et modul på 15 ECTS svarer til et fuldtidsstudie, dvs. 412 arbejdstimer fordelt over de 9 uger.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af fysioterapi. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, fx ’det akademiske kvarter’ eller frokostpause.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
         
Kl. 10-14
Projektledelse (forelæsning)
   
Kl. 10-14
Epidemiologi og biostatistik (forelæsning)
Kl. 12-16
Introduktion til fysioterapiens historie, teorigrundlag og basal informationskompetence (undervisning)