Skip to main content
DA / EN

Har du spørgsmål om uddannelsen eller optagelse på SDU? Så er vi klar til at hjælpe dig.

Find kontaktoplysninger herunder.

 

Spørgsmål om studiet

Hvis du vil vide mere om optagelsesmuligheder, det faglige indhold på studiet, fagenes sammensætning, studieophold i ind- og udland, og om hvordan kandidatuddannelsen kan skræddersyes til dine faglige og personlige behov, er du meget velkommen til at kontakte os:

journalism@journalism.sdu.dk

Journalistuddannelserne på SDU
Campusvej 55, 5230 Odense M.

 

Ansøgning om optagelse

Hvis du har spørgsmål om optagelse på SDU, er du velkommen til at kontakte Optagelsen.

 

Q&A for kandidatuddannelsen i journalistik

Din kandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS, hvilket svarer til 2 års fuldtidsstudier (ECTS er en fælles europæisk standard for videregående uddannelsers arbejdsmæssige belastning). 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium, og normalt tager man derfor 30 ECTS hvert semester.

På cand.public’en er der større fleksibilitet, det vil sige, at uddannelsen fortsat er normeret til 120 ECTS, som en almindelig kandidatgrad, men du kan tage den på op til 6 år. Det vil sige 20 ECTS pr. år. Vi tilbyder en fleksibilitet, der gør, at du kan justere arbejdspresset op og ned, så det passer til din hverdag og dit øvrige arbejdsliv. En stor del af undervisning foregår asynkront online, så du kan tilgå den, når det passer dig.

Ja, det må du i vid udstrækning. Det første semester vil der være nogle obligatoriske elementer, som alle studerende skal igennem, så man får nogle vigtige journalistiske og akademiske færdigheder, som skal anvendes senere i studiet. Men allerede på første semester er der en høj grad af valgfrihed. Så hvis man starter på studiet med en ambition om, at man gerne vil være medieleder i fremtiden, starte egen virksomhed, blive god til klima-journalistik, podcaste eller lignende, ja, så kan man fra første færd specialisere sig i dette. På uddannelsens anden del, altså 2. og 3. semester vælger man selv fag. Enten hos os selv på journalistik eller ved andre uddannelsesinstitutioner. På sidste del skriver man et speciale, og her vælger man også selv fokus, form mv.

Vi bestræber os i vid udstrækning på at stille undervisning, vejledning, eksamener mv. til rådighed når-som-helst og hvor-som-helst, så det kan passes ind med dit øvrige arbejds- og privatliv. Det gør det let at studere, også for de studerende, som allerede har - eller som undervejs i studiet får - hel- eller deltidsarbejde, er i projektansættelse eller arbejder som freelancer med mere eller mindre travle perioder. Det gør vi blandt andet muligt ved, at en del af vores undervisning er præproduceret i form af korte, digitale læringsmoduler. Det kan være videoer, podcasts mv., hvor man lærer mere om teorier, metoder, stofområder, mediehistoriske cases, interviews med medieentreprenører og meget andet. Men selvom meget kan klares digitalt, så er der også er indlagt fysiske samlinger, fordi nogle lærings-elementer trænes bedre hands-on med en underviser, vejleder og mentor tæt på. På uddannelsens første del – svarende til et semester - regner vi med et sted mellem 5 til 10 sådanne dage i vores redaktionelle laboratorier.

Det er en blanding af interne og eksterne folk. Vi trækker på den store gruppe af undervisere, udviklere og forskere, som i dagligdagen kendertegner journalistuddannelserne på SDU. Men for at sikre den højeste, journalistiske faglighed benytter vi også eksterne folk, som vi henter ind i kortere eller længere forløb.

Det koster ikke noget at læse på cand.public uddannelsen. Du skal dog forvente, at du skal investere i bøger, digitalt materiale og andet, men fuldtidsuddannelser  er gratis i Danmark.

Vær særlig opmærksom på studieaktivitetskravet, hvis du ønsker SU under din uddannelse på cand.public. De generelle SU regler gælder stadig, og de kan desværre ikke tilpasses den fleksible studieform. 

Du er altid velkommen til at kontakte SU-kontoret, hvis du har spørgsmål.

Absolut. Vi holder mange efter- og videreuddannelsesforløb for nuværende journalister og redaktører, og kandidatuddannelsen er så en betydelig mere grundig en af slagsen. En kandidatuddannelse er en længerevarende faglig opkvalificering, og det er også en mere langsigtet og dybdegående investering i forhold til at opbygge nye journalistiske og akademiske færdigheder.

For at søge optagelse på kandidatuddannelsen i Journalistik skal du have en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse i journalistik.

Læs mere om adgangskravene her

Du finder vores kontaktinformationer  her .