Skip to main content

Adgangskrav

Du er kvalificeret til optagelse, hvis du har en relevant bacheloruddannelse.

Du kan søge ind, hvis du har følgende bacheloruddannelser: 

  • Erhvervsøkonomi, HA, fra SDU og andre danske universiteter
  • HD i Regnskab og økonomistyring (HD-R) eller Finansiering (HD-F) fra SDU og andre danske universiteter under forudsætning af supplering med fag på i alt 20 ECTS. Læs nærmere på vores side om supplering til cand.merc.aud.

Har du en tilsvarende uddannelse?

Du kan også søge om optagelse, hvis du har en tilsvarende uddannelse som minimum indeholder 75 ECTS inden for det erhvervsøkonomiske fagområde, herunder minimum følgende fagområder:

  • 5 ECTS i Mikroøkonomi
  • 5 ECTS i Organisation
  • 5 ECTS i Statistik
  • 5 ECTS i Yderligere metode til dataanalyse
    - Statistik udover de 5 ECTS eller anden kvalitativ eller kvantitativ metode, herunder matematik eller operationsanalyse. Dataindsamling kan indgå i mindre omfang
  • 5 ECTS i Videnskabsteori og/eller samfundsvidenskabelig metode
    - dette gælder kun, hvis din uddannelse ikke er fra et universitet
  • 5 ECTS i Erhvervsjura
  • 15 ECTS inden for regnskab og finansiering. Både internt og eksternt regnskab  samt finansiering skal indgå.

Supplering 

Hvis du har en relevant uddannelse med minimum 75 ECTS inden for erhvervsøkonomi, men mangler enkelte specifikke fagområder, kan du i nogle tilfælde supplere din uddannelse. Læs mere om reglerne for supplering, når du søger optagelse på cand.merc.aud. 

Krav til sprogkundskaber

Hvis din bachelor ikke er fra SDU, skal du dokumentere dine sprogkundskaber, fx vha. dit gymnasiebevis:

  • Du skal have bestået Engelsk B med minimum 2,0 i karaktergennemsnit
  • Du skal have bestået Dansk A – eller dokumentere, at din bacheloruddannelse er undervist på dansk i Danmark

Hvis du ikke opfylder kravene vha. et dansk eksamensbevis, kan du læse om andre måder at dokumentere dit sprogniveau

Udvælgelseskriterier

Er der flere kvalificerede ansøgere end der er pladser, anvendes et pointsystem til udvælgelse af ansøgere uden retskrav. Der gives:

  • 5 point for at opfylde alle adgangskrav på forhånd, dvs. at du ikke behøver suppleringsfag
  • 1 point for 10 ECTS i mikroøkonomi
  • 1 point for 10 ECTS i regnskab
  • 1 point for 10 ECTS i finansiering
  • 1 point for 15 ECTS i fag inden for metode til kvantitativ analyse (statistik, matematik o.lign.)

Ansøgere rangeres efter deres pointtal. Hvis der er flere ansøgere med samme pointtal, udvælger vi ansøgere på baggrund af et simpelt karaktergennemsnit af beståede fag på bacheloruddannelsen.