Skip to main content
DA / EN

Hvad fører uddannelsen til?

Mechatronics-uddannelsen giver en bred basisviden indenfor mekanik, elektronik og software. Desuden har du som studerende mulighed for at specialisere dig inden for en af profilerne: mekanik, elektronik eller indlejrede systemer.

Uddannelsens fokus er produktudvikling. Det giver primært jobmuligheder i virksomheder, som udvikler og sælger mekatroniske produkter.

Følgende er typiske jobprofiler:

  • Udviklingsingeniør
  • Projektleder
  • Kunderådgiver
  • Projektsælger
  • Specialist i særlige teknologier
  • Iværksætter
  • Underviser.

Som mekatronikingeniør vil du typisk starte karrieren som udviklingsingeniør og i løbet af få år få mulighed for at kombinere det tekniske arbejde med ledelsesfunktioner. Som ingeniør er du også ofte med i udviklingsprocesser på tværs af organisationer samt involveret i samarbejde med eksterne virksomheder – nationalt og internationalt.

Skab fremtidens produkter

Fælles for alle jobmulighederne er, at du som mekatronikingeniør får stor indflydelse på udviklingen af fremtidens mekatroniske produkter – indenfor både design, funktionalitet og formål.

Kompetenceprofil

Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du uddanner dig til mekatronikingeniør? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for mekatronik.

Mød José som arbejder i virksomheden Danfoss Power Solutions