Skip to main content

Hvad fører uddannelsen til?

Du kan få job i danske og internationale virksomheder, der systematisk arbejder med integreret design som en væsentlig konkurrenceparameter.

Som diplomingeniør i integreret design vil du bl.a. kunne arbejde med:

  • integreret produktudvikling og design af primært industrielle produkter
  • forretningsskabelse gennem integration af viden inden for design og konstruktion, produktion og markedsføring/markedsundersøgelser
  • ledelse af komplekse produktudviklingsforløb, specielt med fokus på idé og konceptudvikling
  • udvikling af nye koncepter og produkter ud fra undersøgelse og analyse af kundens behov
  • design og konstruktion af produkter
  • salg og marketing.

Din stilling vil fx være:

  • udviklingsingeniør i de teams, der har ansvar for udvikling af nye produkter
  • projektleder i små og mellemstore virksomheder
  • produktudviklingschef inden for mange forskellige brancher.

Du vil både kunne få job i Danmark og i udlandet. Din viden om idéudvikling, materialer og ingeniørvidenskab giver dig en central rolle i virksomheder, der arbejder med produktudvikling.

Kompetenceprofil

Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du uddanner dig til integreret designingeniør? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for integreret design.

Mød Line som arbejder i virksomheden Carl Hansen & Søn

Mød Martin og Steffen

De to Integreret Design-ingeniører Martin Skov og Steffen Kongensbjerg Larsen har realiseret deres drøm om at blive iværksættere med produktet Easyburn.