Skip to main content

Uddannelsens opbygning

Diplomingeniøruddannelsen varer 3 1/2 år (7 semestre) og har et halvt års praktik i Danmark eller udlandet. Uddannelsen er erhvervsrettet, så du efter 3½ år er klar til arbejdsmarkedet. Uddannelsen kvalificerer dig også til at læse videre til civilingeniør.
Uddannelsen består af en kombination af teorikurser og praktisk projektarbejde. Fra studiestart bliver du en del af en projektgruppe, hvor I arbejder med projekter, som ofte tager afsæt i problemstillinger hentet fra virksomheder. 

Hvert semester er baseret på et hovedtema:

  1. Lavt boligbyggeri – fra byggeprogram til dispositionsforslag 
  2. Industribyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag 
  3. Etagebyggeri – fra dispositionsforslag til projektforslag 
  4. Anlægskonstruktioner – fra dispositionsforslag til projektforslag 
  5. Experts in Team innovation/innovation/specialisation
  6. Ingeniørpraktik i Danmark eller udlandet 
  7. Afgangsprojekt 

Før du starter på uddannelsen, har du mulighed for at tage et Kom-godt-i-gang-kursus i matematik. Kurset finder sted i august måned.

1. semester
På første semester har du bl.a. fag som matematik, statik og styrkelære. Du laver et projekt om, hvordan man praktisk anvender planloven og bygningsreglementet, hvor I arbejder med udvikling af et boligområde.

2. semester
Semestret bygger videre på faglighederne fra første semester. I projektet skal du sammen med din projektgruppe bruge bygningsreglementet og belastnings- og konstruktionsnormer til at designe en industribygning med administrationsbygning samt parkeringsforhold. I lærer hermed om bygge- og anlægskonstruktioner, installationer, planlægning og kalkulation.

3. semester
I semesterprojektet designer du et etagebyggeri med konstruktioner og installationer, så du lærer om stål- og betonkonstruktioner, geoteknik, samt vand-, varme- og afløbsinstallationer. Dermed bringer du også din viden om statik, styrkelære og hydraulik i spil. Du lærer bl.a. også om økonomi og projektplanlægning.

4. semester
Du lærer om anlægsprojekter, som er bygning af veje og afløbsteknik. I projektet laver du et vej- og anlægsprojekt, hvor du både arbejder med lovgivningen og de ingeniørmæssige fagområder inden for design af veje og stier samt afløbssystemer.

På 4. og 5. semester får du også mulighed for at fordybe og specialisere dig i en af emnerne:

  • Bygningskonstruktioner
  • Indeklima, energi og miljø
  • Vej- og anlægskonstruktioner
  • Planlægning og økonomi.

5. semester
Experts in Team innovation hedder temaet for dette semester, som har fokus på iværksætteri og innovation. Du arbejder sammen med medstuderende fra andre studieretninger om at løse en konkret udfordring for en virksomhed.

6. semester
Som diplomingeniørstuderende skal du på et obligatorisk praktikophold i en virksomhed. Opholdet kan afvikles i Danmark eller i udlandet, og er placeret på sjette semester.

På praktikopholdet får du afprøvet den teori du har lært på studiet og bruger den i praksis, mens du løser konkrete udfordringer på en arbejdsplads; samtidig får du skabt dig et netværk. Under opholdet udvikler og skaber du dig en forståelse for, hvilke arbejdsområder du kan komme til at beskæftige dig med, efter studiet.

Med et praktikophold får du en brugbar indsigt i, hvad der venter dig efter studiet. Du vil få opgaver som passer til den viden du indtil videre har opnået på studiet, men der vil også være mulighed for at udvikle dig fagligt, på baggrund af de ønsker du har med dit praktikophold. Du vil blive endnu bedre til at planlægge og udføre det, som du tidligere har arbejdet med i undervisningen.

Det netværk du får skabt under dit praktikophold, kan du bruge i din sidste tid af studiet.  Der er mange, der under praktikopholdet udvikler idéer til afgangsprojektet. Og samtidig samarbejder mange ved deres praktikvirksomheder under afgangsprojektet.

Måske kan praktikopholdet og samarbejdet med praktikvirksomheden føre til en fastansættelse efter endt studie.

Praktikophold i udlandet
Med et praktikophold i udlandet får du international erfaring oveni - og du får brugt og forbedret dine sproglige kundskaber samtidig med at du får en masse gode oplevelser. Derudover kan det være en fordel at skrive et praktikophold i en udenlandsk virksomhed på dit CV, når du efter endt studie skal ud som diplomingeniør og søge job.

7. semester
På det afsluttende semester udarbejder du et afgangsprojekt - ofte i samarbejde med en virksomhed.

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på, hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester bygningsteknik. Skemaet varierer fra uge til uge, men der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8-18. Du har naturligvis pauser i løbet af dagen, fx ’det akademiske kvarter’ eller frokostpause.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
08:00 - 12:00
Projekt

Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik
08:00 - 12:00
Undervisning

Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik
08:00 - 12:00
Undervisning

Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik
08:00 - 12:00
Undervisning

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
08:00 - 12:00
Undervisning

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
12:00 - 16:00
Undervisning

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
12:00 - 16:00
Undervisning

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
12:00 - 16:00
Undervisning

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
12:00 - 16:00
Undervisning

Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag
12:00 - 14:00
Undervisning

   

 



Se flere eksempler på ugeskemaer her.