Skip to main content

Adgangskrav

Du er kvalificeret til optagelse, hvis du har en relevant bacheloruddannelse. Du kan søge om optagelse, hvis du har følgende bacheloruddannelser: 

  • Bacheloruddannelsen i Jura fra SDU
  • Bacheloruddannelsen i Jura fra et andet dansk universitet
Har du en tilsvarende uddannelse?

Du kan også søge om optagelse, hvis du har en tilsvarende uddannelse. For at komme i betragtning skal din bacheloruddannelse, som minimum indeholde: 

  • 30 ECTS dansk offentlig ret, hvor forfatningsret og forvaltningsret fremgår som særskilte fag. Forfatningsretlige emner, der skal være dækket er opbygning af statsorganerne i Danmark, herunder magtfordelingen mellem organerne, offentlig regeldannelse, kontrol med offentlige myndigheder og grundlovssikrede menneskerettigheder. Forvaltningsretlige emner, der skal være dækket er forvaltningens organisation og virksomhed, forvaltningsrettens grundbegrebet, sagsbehandlingsreglerne, hjemmelskravene samt fortolkning og prøvelse.
  • 20 ECTS om internationale retsforhold, hvor EU-ret og folkeret tilsammen udgør mindst 15 ECTS
  • 50 ECTS formueretlige fag, hvor kendskab til danske regler skal dokumenteres. Formueretlige emner, der skal være dækket er aftaleret, erstatningsret, køberet, løsøre, pant, kaution, ejendomsforbehold, individualforfølgning, universalforfølgning og obligationsretten samt selskabsret.
  • 15 ECTS dansk strafferet inkl. straffeprocesret
  • 20 ECTS almene juridiske fag som fx juridisk metode, retshistorie, retssociologi eller retsfilosofi

Relevant beskæftigelse

Der er tre måder du kan opfylde beskæftigelseskravet på. Du kan: 

  • Være i relevant beskæftigelse som ansat i en offentlig eller privat virksomhed
  • Være beskæftiget i en fagligt relevant selvstændig etableret virksomhed
  • Være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed 

Der foretages en konkret vurdering af hver enkelt ansøgers opgaveportefølje for at vurdere, om kravet til relevant beskæftigelse er opfyldt. 

 

Eksempler på relevant beskæftigelse kunne være (listen er ikke udtømmende):   

  • Ansættelse ved Politi- og Anklagemyndighed
  • Ansættelse i retssektoren, herunder domstole og advokatkontorer
  • Ansættelse i forvaltninger i stat, regioner eller kommuner
  • Ansættelse i HR-afdeling eller -funktion i den private eller offentlige sektor
  • Øvrig beskæftigelse hvor ansøger/den studerende har dokumenteret berøring med juridiske problemstillinger eller forvaltning
  • Ansættelse som socialrådgiver.

Læs mere om kravene til beskæftigelse ved at følge linket her, hvor du også henter de bilag vedr. beskæftigelse som skal udfyldes og medsendes, når du søger optagelse.

Skriftlig refleksion og CV

Hvis du ikke har retskrav på optagelse, skal du skrive en skriftlig refleksion og CV. Din skriftlige refleksion og dit CV vil blive vurderet på baggrund af følgende områder:

  • Refleksion over uddannelsens krav – Hvilke faglige egenskaber, du mener, er vigtige for at gennemføre uddannelsen
  • Indsigt i studiet – Du har sat dig ind i, hvad studiet indeholder
  • Fagspecifik viden – Relevant erhvervserfaring og andre aktiviteter, der giver dig viden eller indsigt i fagområdet
  • Kommunikation - Din evne til at formulere dig skriftligt

Den skriftlige refleksion og CV danner grundlag for udvælgelse af ansøgere uden retskrav, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser. 

Relevante bilag

For at vi kan vurdere din ansøgning, er det vigtigt, at du inkluderer følgende bilag:

  • Dit bachelorbevis, inklusiv en oversigt over alle beståede fag.
  • Hvis du ikke har bestået din bachelor endnu: En underskrevet og stemplet udskrift af dine hidtidige resultater og dine fagtilmeldinger. Indlæser du dine resultater via dataudveksling i ansøgningsportalen, skal du være opmærksom på, at tilmeldte fag ikke inkluderes. Er du tilmeldt fag med relevans for uddannelsens adgangskrav, skal du derfor selv uploade en udskrift af dine tilmeldinger.
  • Dokumentation for evt. bestået eller tilmeldt supplering.
  • Dokumentation for at du opfylder uddannelsens sprogkrav.
  • Motiveret ansøgning hvor du reflekterer over viden, færdigheder og kompetencer opnået på din adgangsgivende bachelor.
  • Dokumentation for relevant beskæftigelse. Du kan læse nærmere om, hvordan du skal dokumentere din beskæftigelse her.

Ansøgningsfrister

Der gælder følgende frister for ansøgning til studiestart 1. september:

  • 1. marts for EU/EØS- og schweiziske statsborgere samt ansøgere med dansk opholdstilladelse
  • 1. februar for ansøgere fra lande uden for EU/EØS 

Der gælder følgende frister for ansøgning til studiestart 1. februar:

  • 15. oktober for EU/EØS- og schweiziske statsborgere samt ansøgere med dansk opholdstilladelse
  • 1. september for ansøgere fra lande uden for EU/EØS