Kræftpatienter vil leve livet

Selvom man er alvorligt syg med kræft, skal tilværelsen ikke kun gå op i at leve sundt og spise korrekt. Der skal også indimellem være plads til at nyde livet, tage et glas rødvin, droppe turen til motionscentret eller gøre andre ting, som man egentlig godt ved er usundt, men som man gør, fordi det er rart og giver livskvalitet.

I en ny rapport sætter kræftramte ord på, hvordan de forholder sig til sundhed.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet rapporten for Center for Kræft og Sundhed København. Rapporten er baseret på interviews med en gruppe kræftramte mænd og kvinder, der har deltaget i centrets kræftrehabilitering.

Tænker sundhed bredt

Formålet med rapporten har været at belyse og forstå, hvad kræftramte forstår ved sundhed, sådan at man kan tilrettelægge bedre og mere målrettede rehabiliteringsforløb.

"Kræftramte tænker sundhed meget bredt. De vil gerne leve sundt, og de ved godt, at de eksempelvis skal undgå at drikke og ryge. Men samtidig er sundhed for dem også at nyde livet og have det godt. De fortæller, at livskvalitet hjælper dem til at holde modet oppe. Når de går en tur i skoven, spiser noget lækkert eller hygger sig med familie og nære venner, glemmer de, at de har en livstruende sygdom, og dét er sundhed for dem," siger Ida Holm Berner, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed.

Stort dilemma

Kræftpatienterne i rapporten giver samtidig udtryk for, at de er i tvivl om, hvornår det er hensigtsmæssigt at følge sundhedsanbefalingerne. De mener eksempelvis, at KRAM-faktorerne, der går på kost, rygning, alkohol og motion, er vigtige at følge, men de oplever også, at faktorerne ofte kolliderer med ønsket om nydelse, hygge og livskvalitet.

"Mange oplever det som et stort dilemma. På den ene side vil de gerne leve sundt og følge alle anbefalinger omkring kost og livsstil, fordi de jo håber, at det vil være med til at forlænge deres liv. På den anden side er de ofte i tvivl om, hvorvidt sundhedsanbefalingerne overhovedet virker for dem. De oplever jo, at selv meget sunde mennesker, der altid har levet efter bogen, også får kræft, og det får dem til at tvivle på, om det overhovedet nytter noget. Nogle spørger ligefrem sig selv 'Lever jeg overhovedet længere, hvis jeg udelukkende spiser kål og drikker grøn te'?", fortæller Ida Holm Berner.

Efterlyser klare svar

Mange patienter søger desuden informationer om kost og livsstil andre steder end de officielle kanaler. De læser bøger, søger på nettet og taler med hinanden. Det kan skabe tvivl om, hvad de skal gøre for bedst at tage hånd om deres sygdom.

Ifølge rapporten har patienterne svært ved at navigere i de mange informationer, der findes, og som kommer fra meget forskellige aktører, såsom aviser, alternative behandlere og sociale medier. De efterlyser eksperter eller viden, der kan give klare, fornuftige svar.

I rapporten anbefales det derfor, at de sundhedsprofessionelle sætter større fokus på at hjælpe kræftramte med at give disse klare svar og samtidig oversætte og relatere KRAM til den enkelte borgers liv på en meningsfuld måde.

Rapporten er baseret på fokusgruppeinterviews med 11 kræftramte mænd og kvinder i København, der har været i et rehabiliteringsforløb på Center for Kræft og Sundhed København.

Kræftpatienterne var i alderen 39-77 år og havde forskellig uddannelsesbaggrund og forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet.